Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skibet, specielt Sejlskibet i Søen - Bestemmelse af Længde og Brede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BESTEMMELSE AF LÆNGDE OG BREDE.
365
Sømanden i Reglen forstaar Meridianen gjennem Observatoriet i Greenwich ved
London) og Meridianen gjennem det Sted, hvor Skibet befinder sig. Breden
er nordlig eller sydlig og kan naturligvis ikke blive større end 90°, hvilket er
Polernes Brede. Længden er østlig eller vestlig og regnes i Reglen kun til
180°; dog kan den regnes hele Jorden rundt lige til 360°. Vis af en
Ækvatorgrad kaldes en geografisk Mil, x/is af en Meridiangrad en Sømil og en
Minut af en Meridian kaldes en Kvartmil. Alle Meridianerne ere lige store,
og, hvis Jorden var en Kugle, vilde de være af samme Størrelse som Ækvator,
men ere nu lidt mindre. Bredeparallelerne blive derimod mindre op imod
Polerne, og deres Størrelse aftager som Cosinus af Breden. Paa højere
Breder behøver man kun at sejle et kortere Stykke Vej (/ k) for at komme fra
en Meridian til den anden, hvorimod man maa sejle et længere Stykke Vej
(l m) nede ved Ækvator imellem de samme to Meridianer. Det Antal
Kvartmile, man virkelig sejler Øster eller Vester hen, kaldes Afvigningen; det
Stykke af Ækvatoren, der er imellem den Meridian, man gik ud fra, og
den, man er kommen hen til, kaldes den forandrede Længde. Jo højere
Breden er, desto større bliver altsaa den forandrede Længde i Sammenligning
med Afvigningen, da Forholdet nemlig er som 1 til Cosinus af Breden. Paa
Ækvator er Afvigningen og den forandrede Længde det samme; paa 60° Brede
er den forandrede Længde dobbelt saa stor som Afvigningen.
Det Antal Kvartmile, som Skibet sejler Nord eller Syd i, kaldes den
forandrede Brede, og er det samme som det Stykke af en Meridian, der
ligger imellem den Bredeparallel, man gik ud fra, og den, man kommer hen til.
Saa længe et Skib sejler lige mod Nord eller Syd, altsaa paa en og
samme Meridian, gjennemløber det blot forskjellige Bredegrader, medens
Længden forbliver den samme. Af det tilbagelagte Mileantal (saaledes som det
udfindes ved Logningen), altsaa af den forandrede Brede, finder man da med
Lethed den opnaaede ("paakommende«) Brede.
Sejler Skibet med ret østlig eller vestlig Kurs, har man ingen
Brede-bestemmelser at gjøre, men behøver kun at iagttage Længden. Man skal blot
herved tage med i Beregning, at Længdegraderne formindskes jo mere man
nærmer sig nogen af Polerne, og Stedbestemmelsen er da ganske simpel og
ligefrem: for at passere en Grad under Ækvator, maa man sejle 60 Sømil,
ved 45° Brede 422/s Sømil og ved 60° Brede 30 Sømil.
Er Skibets Kurs derimod ikke rettet mod nogen af de fire Hovedstreger,
passerer det stadigt nye Meridianer og Bredeparalleler, og det forandrer paa
denne Maade samtidigt baade Længde og Brede. I saa Tilfælde bliver
Stedbestemmelsen ogsaa vanskeligere, idet Gradernes Størrelse er forskjellig paa
hver Bredeparallel og saaledes ogsaa paa enhver mellemliggende Linie. Men
kommer nu hertil oven i Kjøbet, at Skibet ikke gaar i en og samme Retning,
men maa krydse, bliver Stedbestemmelsen endnu mere omstændelig; man maa
da sammenstille, koble, de forskjellige Kurser og deraf enten uddrage den
generale Kurs eller den generale forandrede Brede og den generale
Afvig-ning, og ved Hjælp af Breden og Afvigningen finder man da den forandrede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
