Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skibet, specielt Sejlskibet i Søen - Bestemmelse af Længde og Brede - Oktanten og Sextanten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
366 BESTEMMELSE AF LÆNGDE OG BREDE. OKTANTEN OG SEXTANTEN.
Længde. For hver enkelt Kurs findes dén forandrede Brede og Afvigningen
i Tabeller, hvilke ikke ere andet end Beregninger af retvinklede Triangler.
Tænker man sig nemlig en retvinklet Triangel, hvis ene Vinkel er lig Kursen,
da er den hosliggende Kathete det Stykke af Meridianen, man er kommen
Nord eller Syd i, altsaa den forandrede Brede; den modstaaende Kathete er
det Stykke af Bredeparallelen, man er kommen Øster eller Vester i, og
Hy-pothenusen endelig er Distancen. For hver Kursvinkel gaar man nu ind i
Tabellen med Distancen og finder da de to Katheter, altsaa den forandrede
Brede og Afvigningen.
En saadan Regning kaldes at gjøre Bestik, ved hvilket man ved
Hjælp af den affarende Brede og Længde og den forandrede Brede og
Længde finder den paakommende Brede og Længde. Ombord udregnes
i Reglen Bestikket for hver enkelt Vagt, om Middagen udregnes altid
Bestikket for det foregaaende Døgn, og den fundne Plads afsættes da i Kortet.
Ved de ovenfor nævnte Tabeller kan man ogsaa udregne Kursen og
Distancen imellem to givne Punkter og derved udfinde, hvorledes man skal
styre for at naa til Bestemmelsesstedet.
Naar man ad astronomisk Vej vil bestemme Længden og Breden
for det Sted, hvor et Skib befinder sig paa det aabne Hav, maa Iagttageren
kjende adskilligt til det indviklede Maskineri i Verdenssystemet, hvoraf vor
Jord udgjøx- en lille Del, og som vi ikke her kunne indlade os paa nærmere
at omtale. Det er ogsaa kun vor Hensigt at give et lille almindeligt Begreb
om, hvorledes Maalingerne foretages, og dette tro vi at kunne gjøre uden at
gaa nærmere ind paa astronomiske og mathematiske Enkeltheder.
Sømanden, der har gyngende Planker under sine Fødder, kan ikke
benytte astronomiske Instrumenter med samme Bekvemmelighed som Iagttageren
paa Observatoriet, hvis fleste Apparater staa fast og urokkeligt. De
Maale-instrumenter, der i Almindelighed benyttes tilsøs, Spejloktanten og
Spejl-sextanten, holdes ved Haandtag og tillade saaledes en rigtig Maaling af
Vinklerne selv ved temmelig høj Sø. Andet end Vinkler kan man i Reglen
ikke maale tilsøs, thi, om man ogsaa taler om Afstandsmaalinger, er dette
kun en Talemaade. Fra to Himmellegemer, der ses samtidigt, kommer der
to Lyslinier til vort Øje og danne en Vinkel, der kan maales; det er denne,
der søges: den virkelige Afstand i Rummet mellem de to Legemer, der jo
kan være meget forskjellig fra samme Vinkel, er i dette Tilfælde ligegyldig.
Oktanten bar, som Navnet antyder, en Gradbue, der udgjør en
Ottendedel af Cirklen; men da de Vinkler, der tages ved Hjælp af et Spejlinstrument,
paa Grund af Afspejlingen stedse udgjøre Halvdelen af de virkelige, giver
man Ottendedelscirklen en Inddeling i 90°, og, ved at betragte disse halve
Grader som hele, slipper man for den ellers nødvendige Fordobling af den
aflæste Vinkel. Den Omstændighed, at Oktanten saaledes egentlig omfatter en
hel Fjerdedelscirkel, har bevirket, at man — navnlig i England — ogsaa
kalder dette Instrument Kvadrant. Det maaler en Fjerdedelscirkel, og
altsaa kan man — hvad der jo ogsaa var Meningen — ved Hjælp af det maale
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
