Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skibet, specielt Sejlskibet i Søen - Bestemmelse af Længde og Brede - Oktanten og Sextanten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BESTEMMELSE AF LÆNGDE OG BREDE.
OKTANTEN OG SEXTANTEN.
367
alle Stjernehøjder fra Horisonten öp til Zenith; det er netop ved saadanne
Maalinger man udfinder et Steds Brede.
Vil man anstille nøjagtigere Observationer og maale større Vinkler end
90°, anvender man Sextanten, som’udgjør en Sjettedel af Cirklen. Paa Grund
af sin Bestemmelse maa Sextanten tillade en skarpere Maaling. Den er
derfor først og fremmest forsynet med en Kikkert, medens Oktanten blot har et
Rør, og endvidere er dens Gradinddeling mindre, saaat man paa Sextanten
ved Noniens Hjælp kan aflæse indtil Sjettedelsminuter, hvorved dog en Lup
er nødvendig, medens man ved Oktanten kun kan aflæse allerhøjst halve
Minuter, hvad der iøvrigt ogsaa er tilstrækkeligt ved Højdebestemmelser.
Sextanten med sit større Spillerum gjør det muligt at maale Afstanden
mellem Solen og Maanen 8 til 20 Dage i hver Maaned; man kan ikke maale
Vinklen 4 à 5 Dage før og efter Fuldmaane, det vil sige saa snart Vinklen
bliver større end 120°.
Sextanten er et til Stedbestemmelsen saa vigtigt Instrument, at den vel
fortjener lidt nærmere Omtale (Fig. 183). Den er sammensat af to
Messingradier, der ere forbundne ved Messingbuen,
hvorpaa er indlagt en smal Bue (Limben)
af Sølv eller Platin, som er inddelt i
Grader og Dele af Grader. Radierne ere
tillige for Styrkens Skyld forbundne ved
smaa Tverstænger. Paa den ene Arm
eller Radius sidder en Ring, hvori en
Kikkert kan indskrues saaledes, at den
peger lige hen imod det lille Spejl, der
er anbragt paa en fremstaaende Læbe paa
den anden Arm og er lodret paa
Instrumentets Plan, nemlig det Plan, hvori
Buen ligger. Ali dåden er en løs
Mes
singradius, der kan drejes om Buens Centrum, og paa hvis nederste Ende
sidder en Nonie (som ses nederst til højre i Figuren), der ved Skruer kan
bevæges langs Buen eller fastklemmes til den. En Nonie er en med meget
fin Inddeling forsynet Skyder paa en Maalestok, hvorved man kan aflæse
mindre Dele end dem, dennes Inddeling indeholder. Instrumentet kaldes
Nonie efter den- foregivne Opfinder Nunez (1566) eller ogsaa Vernier efter
den virkelige Opfinder Vernier (1631). Paa Alidadens øverste Ende sidder
det store Spejl (øverst i Figuren), der altsaa følger Alidadens Drejning; dette
Spejl staar ogsaa lodret paa Instrumentets Plan. Imellem begge Spejlene og
bag det lille Spejl er der anbragt farvede Glas, for at man kan dæmpe
Lysstyrken, naar man f. Ex. skal maale Solen, idet man da kan dreje et mere
eller mindre stærkt farvet Glas hen for det skarpe Solbillede eller for den
solbeskinnede Horisont. Det lille Spejl er kun belagt med Amalgam paa den
nederste Halvdel, hvorimod den øverste Halvdel er en almindelig gjennemsigtig
Rude, saaledes at man i Kikkerten baade kan se det retsete Billede af en
Fig. 183. Sextanten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
