Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skibet, specielt Sejlskibet i Søen - Bestemmelse af Længde og Brede - Prismecirklen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
368 BESTEMMELSE AF LÆNGDE OG BREDE. PRISMECIRKLEN.
Gjenstand igjennem Ruden og det reflekterede Billede, hvis Straaler falde ind
• paa det store Spejl, derfra kastes de ind i det lille Spejls nederste Del og
derfra videre ind i Kikkerten, alt under den Forudsætning, at de to Spejle
ere parallele. I saa Fald staar Noniens Nulpunkt sammen med Buens
Nulpunkt. Vil man nu maale f. Ex. Solens Højde over Horisonten, da sigter
man ud imod denne, saaat man ser dens retsete Billede igjennem det lille
Spejls Rude, og drejer dernæst Alidaden langs Buen, altsaa det store Spejl
opefter, indtil det kommer i en saadan Stilling, at de Solstraaler, der kastes
ind i det, netop reflekteres ned paa det lille Spejl og derfra ind i Kikkerten.
Det indses let, at jo højere Solen staar paa Himlen, jo mere maa man dreje
det store Spejl, altsaa at dettes Drejning staar i et bestemt Forhold til det
maalte Himmellegemes Højde. Da endvidere en Lysstraales Indfaldsvinkel i
og Udfaldsvinkel fra et Spejl ere lige store, er det tydeligt, at man kun
behøver at dreje Spejlets Normal (Perpendikulær), altsaa selve Spejlet, den
halve Højdevinkel for at bringe Solstraalerne hen i det lille Spejl. Thi
forøges Indfaldsvinklen med det Halve, forøges Udfaldsvinklen ligesaa meget. Da
Nonien nu kun er flyttet den halve Højdevinkel hen langs Buen, er denne
inddelt saaledes, at hver Grad paa den i Virkeligheden kun er en halv Grad,
og man aflæser saaledes strax den hele maalte Vinkel. Igjennem Kikkerten
kan man meget skarpt bringe en af Solens eller Maanens Randes eller en
Stjernes reflekterede Billede til nøjagtig at tangere Horisonten, eller man kan
bringe to Himmellegemers Rande til at tangere hinanden, og man aflæser da
Graderne paa Buen, Minuterne paa Nonien.
Et endnu finere Instrument er Prismecirklen eller Pistor’s Cirkel,
hvor Metalbuen er en fuldstændig Cirkelring*). Alidaden er her ikke en Radie
men en Diameter med to ligeoverfor hinanden liggende Nonier. Paa Alidadens
Midte staar det store Spejl. I Stedet for det lille Spejl er der anbragt et
lavt Glasprisme, hvorigjennem Lysstraalerne reflekteres ind i den paa
Instrumentets Rand anbragte Kikkert, hvorigjennem man kan se Horisonten ud over
Prismet. Med dette Instrument kan man maale Vinkler af alle Størrelser.
Naar Vinklen er nærved 180°, og man altsaa har den reflekterede Gjenstand
lige i Ryggen, vilde Iagttagerens eget Hoved skygge for Gjenstanden; man
anbringer da et lille Prisme paa Enden af Kikkerten, saaledes at man ser
ind i denne fra Siden.
Som ovenfor nævnt skulde, naar den samme Gjenstands retsete og
reflekterede Billede faldt’sammen i Kikkerten, Spejlene være parallele, og
samtidig Nulpunktet paa Buen og Nulpunktet paa Nonien falde sammen. Er
dette sidste nu ikke Tilfældet, er der en Fejl ved Instrumentet, nemlig det
Antal Minuter, som de to Nulpunkter ere fjernede fra hinanden. Denne Fejl
kaldes Indexfejlen og undersøges altid ved Begyndelsen af enhver Observation.
Ved Hjælp af disse forskjellige Instrumenter kan man nu ved Maalinger
bestemme sin Plads paa Jorden. Hvad nu først den astronomiske Brede-
*) Cirklen er opfunden af Ole Romer, men først praktisk benyttet af Franskmanden Borda 1775.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
