- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 2. Samfærdselsmidlerne fra de ældste Tider indtil Nutiden /
403

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Krigsskibet i Søen - Gudstjeneste og Begravelse ombord

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

GUDSTJENESTE OMBORD. BEGRAVELSE OMBORD.

403

retter af og til et dadlende eller rosende Ord til en eller anden af
Mandskabet, hvorefter der kommanderes forefter. Er en Synder bleven sat i
Straffebakken, staar han opstillet agtenfor Stormasten midt imellem de to
Rækker. Chefen gaar nu hele Skibet rundt, paa Banjerne, i Maskinen,
Lasten, lader en eller anden af Lugerne tage bort for at se efter, at alle Kroge
(Krumholter) ere ordentlige, at Godset er godt stuvet, at der er frisk Luft
o. s. v. Lægerne ere tilstede ved Sygelukafet, som Chefen ligeledes efterser.
Imidlertid har den vagthavende Officer kommanderet »Kim første Gang!«
Der-lydes eller kimes med langsomme Slag paa Klokken, hvilket er Underretning
om, at der skal være Gudstjeneste. Skibssergeanten ophænger paa
Mesans-masten en Tavle, hvorpaa der er anført Numrene paa de Salmer, der skulle
synges; 5 Minuter efter kommanderes: »Kim anden Gang, Folkene agterefter!«
og Alle møde nu paa Skandsen. Denne er Skibets Allerhelligste; til daglig
Brug komme Folkene kun her under Manøvre, Exercits eller anden Tjeneste,
i deres Fritid eller paa Vagten opholde Underofficererne og Folkene sig
derimod foranfor Stormasten, medens Officererne opholde sig paa Skandsen, hvor
de dog ikke maa røge Tobak, thi i saa Fald maa ogsaa de gaa foran
Stormasten. Chefen og den vagthavende Officer benytte til Ankers den styrbords
Side, under Sejl den luv Side, medens de øvrige Officerer opholde sig paa
den modsatte Side. Men til Gudstjeneste møde som sagt Alle paa Skandsen
undtagen den vagthavende Officer, Rorgængerne og Udkiggene.
Gudstjenesteflaget hejses, hvilket navnlig i
Havn antyder, at Skibet ikke maa
forstyrres, og at ingen Besøg
modtages. Derefter lader den
vagthavende Officer kime tredie
Gang. Der synges en Salme,
hvorefter Forvalteren elldl’ en af
Officererne oplæser en Bøn,
der-paa synges der atter en Salme, og
det Hele slutter med, at Chefen
udraaber: »Gud bevare Kongen!«
hvilket Alle gjentage. Derefter

»kimes der af«. Chefen efterser deipaa i sin Kahyt alle Regnskabsbøger,
Journaler, Observationsprotokollen, Straffeprotokollen o. s. v.

En saadan Gudstjeneste ombord midt ude paa Havet kan være
overordentlig smuk og højtidelig, og der er i Reglen hos Søfolkene en dyb Andagt
tilstede. Hvad der ogsaa kan være meget gribende, er en Begravelse ombord.
Navnlig paa længere Rejser, hvor man har levet sig sammen, er et Skib
ligesom en lille afsluttet Koloni, og det gjør derfor altid et stærkt Indtryk,
naar en af Kammeraterne dør. Der bliver saa af Tømmermanden dannet en
Trækiste, hvori den Døde lægges, indsurret i sin Køje, hvori der tillige er
lagt nogle Kanonkugler. Lægen udsteder en lovformelig Dødsattest, Chefen
nedsætter en Skiftekommission, og alle de samme Formaliteter som i Land
26*

Fig. 191 En Begravelse ombord.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:44:20 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/2/0413.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free