Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Krigsskibet i Søen - Gudstjeneste og Begravelse ombord - Vindstille
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
404
BEGRAVELSE OMBORD.
VINDSTILLE.
iagttages saaledes. Naar Begravelsen skal finde Sted, samles Mandskabet
agterude; Kisten, hvorover Flaget er bredt, bæres af den Afdødes
nærmeste Kammerater hen paa Skandsen. Flaget hejses paa halv Stang. Der
synges nu en Salme og oplæses en Bøn. Derpaa bæres Kisten hen til en
Kanonport, ledsaget af Chefen, Officererne og Mandskabet, der stiller sig
rundt om den. Kanonen er forinden kjørt bort, i Porten er lagt et
Vippe-brædt, og paa dette sættes Kisten. Chefen forretter nu Jordpaakastelsen,
Fadervor læses, og saa løftes Brædtet op, saaledes at Kisten glider langs
dette ud i Søen (Fig. 191). I samme Øjeblik drøner et Kanonskud som et
Farvel til den bortdragende Kammerat, og Flaget hejses saa helt op. Denne
Ceremoni gjør et gribende Indtryk, men naar der efter nogle Dages Forløb
holdes Auktion over den Afdødes Efterladenskaber, saa er det Højtidelige glemt.
Noget af det kjedsommeligste ombord er Stille i længere Tid. Har
man Hastværk, kan man jo nok fire Skruen (se Figur 114) paa Plads,
sætte Dampen op, beslaa Sejlene og saa dampe videre i sin Kurs. Men er
der ikke nogen særlig Grund eller paatrængende Nødvendighed dertil, kan
man ikke altid gribe til dette Middel, idet man kun har Tilladelse til at bruge
3 Døgns Kul hver Maaned. Ofte kan man derfor blive nødt til at ligge og
vente paa Vinden, medens Sejlene daske mod Masterne, indtil man kan blive
ganske nervøs deraf. Med Kikkerten spejder man rundt om efter en lille
Krusning paa Vandet. Man tror at se en blaa Stribe, stiller Sejlene for
strax at opfange det første Vindpust; men nej, Vinden dør bort, inden den
naar Skibet. Kort efter synes der at komme en Vindstribe op fra den
modsatte Retning, man braser om overalt, men Resultatet bliver det samme.
Saa-danne smaa Pust kaldes »Blaf«. Man ligger stadig »uden Skibsmagt«, hvilket
vil sige, at Skibet ikke har Fart nok, til at Roret kan virke, og man har
derfor ingen Magt over Skibet. For ikke at lade noget Middel uforsøgt, fløjter
man op imod den Retning, hvorfra man ønsker, at Vinden skal komme, man
kradser paa Agterkant af Masten, man stikker en Stoppenaal i Mesanen; men,
skjøndt ældre Søfolk paastaa, at disse Midler ere probate, hjælpe de imidlertid
ikke denne Gang. Der er Exempler paa, at Skibe i 6 Uger have ligget
saaledes uden et eneste Vindpust; navnlig findes der i det nordlige Atlanterhav
en Egn, som man saavidt mulig undgaar. Den ligger mellem Golfstrømmen
og NO. Passaten og kaldes Hestebrederne (Horse latitudes), fordi Skibene,
der kom herind, ofte kunde ligge her i saa lang Tid, at det ferske Vand var
ved at slippe op, og havde man saa, hvad-ofte var Tilfældet, Heste ombord
til Overførsel, maatte disse dræbes. I samme Egn findes ogsaa Sargassosøen,
der er saa opfyldt af Tang, at denne ofte kan lægge store Hindringer for
Skibenes Fart. — Endelig kommer der et lidt længere Blaf, det frisker mere
og mere op, Skibet lystrer attei* Roret, Sejlene sættes kant, det vil sige stilles
paa rette Maade, og man kan nu igjen styre sin Kurs.
Imidlertid er Barometret faldet, Skybanker samle sig i Horisonten,
Kulingen vedbliver at tage til, saa man allerede maa bjerge de øverste Sejl,
Bovenbramsejlene, og Alt tyder efterhaanden hen paa, at en Storm er i An-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
