- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 2. Samfærdselsmidlerne fra de ældste Tider indtil Nutiden /
405

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Krigsskibet i Søen - Forberedelse til Storm

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FORBEREDELSE TIL STORM.

405

marsch. Man tager derfor itide sine Forholdsregler, navnlig naar det er hen
paa Aftenen. Bramsejlene bjerges, og man tager et Reb ind i Mærssejlene.
I disse findes der nemlig 3 à 4 Rebstreger, saaledes at man ovenfra nedefter
kan gjøre Sejlet mindre. Dette sker ved, at man først firer Sejlet ned, braser
Raaen saaledes, at Vinden blæser saa lidt ind i Sejlet som muligt, og
dernæst haler man med Rebtallierne de »staaende Lig« (Sejlets Sidekanter) op
til Mærseraaen, hvorved man bevirker, at den øverste Del af Sejlet hænger
ned fra Raaen som en løs Pose. Derefter lader man Mærssejlsgasterne entre
(gaa tilvejrs); de fordele sig langs Raaen og befæste Rebstregerne til denne,
medens de yderste Folk paa begge Sider surre Rebet op med en solid Line,
»Stikbout«. Fra Midten af Raaen leder vedkommende Underofficer Arbejdet;
naar alt er færdigt, entres der ned, Rebtallierne losses og hales noget
jgjen-nem Blokkene (overhales), og derefter hejses Sejlene paany.

Fig. 192. Rebning af Mærssejl.

Har der nu imidlertid rejst sig nogen Sø, og alt tyder paa, at det vil
blive haard Kuling, vil man ikke gjerne have formegen Vægt tilvejrs, da
Skibets Rulninger derved forøges. Man tager da Bovenbram- og Bramræerne
helt ned afvejen og surrer dem paa Dækket. Overalt paalægges der
Hjælpesurringer, paa Fartøjer, Ankre, Skruen, Kanonerne o. s. v. Jollebommene,
under hvilke de udenbords Fartøjer hænge, haler man indefter i Tallier,
saaledes at Fartøjerne kunne surres helt ind til Vantene. Hjælpebraser
opsættes, ligesom dei’ ogsaa sættes en Grundtallie (Hjælpestyretallie) paa
Rorpinden. Er der megen Bevægelse i Skibet, sættes der et Tov langs Dækket
fra Kanon til Kanon (Stræktov), for at Folkene kunne have noget at holde
sig fast ved. Mærssejlene klosrebes eller beslaas, Undersejlene bjerges
ligeledes, Stormsejlene sættes, og man maa være nøje inde i Skibets Egenskaber
for at vide, med hvilke Sejl det bedst rider Stormen af og ligger mageligst

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:44:20 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/2/0415.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free