Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skibets Bygning - Træskibsbygning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
460
TRÆSKIBSBYGNING.
Eukalyptustræer, der findes i Australien; skjøndt de voxe meget hurtigt,
er Tømmeret dog af udmærket Beskaffenhed: det er baade haardt og sejgt
og angribes hverken af Vand eller Orm. Australske Skibe, der altid bygges
af Eukalyptustræ ere derfor velbekjendte for deres Holdbarhed, og
Englænderne ere komne til Erkjendelse af, at det endog kan svare Regning at
indføre denne Træart til Indien, skjøndt dette Land iøvrigt er rigt nok paa
godt Tømmer. Franskmændene have i Sinde at plante store Eukalyptusskove
i Algier.
Ønsker man et godt og holdbart Skib, maa man begynde med at
undersøge de Egetræer, der endnu staa paa Roden, og som tænkes anvendte
til Skibsbygningen. De maa voxe i passende Jord, være fuldkomment friske,
fældes i den rigtige Aarstid og gjennemgaa en grundig Tørringsproces, ikke
blot medens Tømmeret endnu er i sin naturlige Skikkelse, men ogsaa efter
at det er bleven delvist tildannet. Naar Tømmeret skal kunne anvendes til
Krigsskibe, maa det have ligget paa Værftet i mange Aar, og man kan
altsaa let tænke sig til, hvilke kolossale Kapitaler, der henligge paa de store
Værfter, uden at give nogetsomhelst direkte Udbytte. Blot til de Dele af
Skibet, der stadigt ere under Vandet, kan man anvende noget friskere Tømmer.
Omendskjøndt et Skibs Form væsentlig bestemmes af, om det skal
være en grundgaaende Kyst- eller Flodfarer eller en dybgaaende Oceansejler,
om det skal være et almindeligt Handelsskib, en Hurtigsejler eller et
Krigsskib, er der dog en vis Lighed mellem alle disse forskjellige Former.
Forholdet mellem Længde og Brede vexler mellem 3 til 1 og 5 til 1 efter Skibets
Størrelse og de nysnævnte Fordringer, der stilles til det. Lastens Dybde er
sjelden mindre end det halve af Breden og retter sig ligeledes efter Skibets
Bestemmelse. Nutidens Klipperskibe holde sig dog ikke indenfor disse
Grænser og vinde derved i Hastighed, men tabe i Stivhed eller i Evnen til
at modstaa Vindens Tryk paa Sejlene og til at rejse sig, naar Vinden har
trykket det ned til den ene Side; samtidigt taber det ogsaa ofte i Styrke.
Et Skib af dette Slags kan ganske vist indtage en betydelig Mængde Last
og tilfredsstiller Fordringerne om stor Hastighed, men dets lange« Sider
ere let udsatte for Brud, og dets Stivhed er saa ubetydelig, at det vilde
kæntre, naar det blev sat i Søen uden Ballast.
Gjennemsnittet af et sædvanligt Skib forholder sig til Gjennemsnittet
af et Klipperskib, saaledes som det vil ses af hosstaaende Fig. 236; det maa
derhos erindres, at det sidstnævnte Slags Skib er en halv Gang til saa langt
som det almindelige Skib. De Skibe, som man tænker sig,- at a og b
forestille, ere lige store; c er Gjennemsnittet af en Lodsbaad eller et Lystfartøj,
der kun skulle være iStand til at sejle og manøvrere godt; de ere forholdsvis
mere dybgaaende for at vinde i Stivhed.
Det første, der maa gjøres, naar et Skib skal bygges, er at udkaste
tre Gjennemsnitstegninger. Den første af disse skjærer Skibet lodret i dets
største Brede (Middelspantet); den anden skjærer det lodret i dets Længde;
den tredie tænkes skjærende det lastede Skib vandret, saaledes at det deles
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
