- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 2. Samfærdselsmidlerne fra de ældste Tider indtil Nutiden /
474

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skibets Bygning - Skibsinventariet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

474

BYGNING I DOK. SKIBETS FULDENDELSE EFTER AFLØSNINGEN.

Skibet paa Halvvejen. Afløbningen forkortes derved og sker selvfølgelig
langsommere.

I England, Amerika og andetsteds har man i den senere Tid anvendt
en Fremgangsmaade, hvorved der ikke bliver Tale om nogen Afløbning. Skibet
bygges nemlig i en Dok (se ovenfor) og naar det er fuldført, aabnes der for
Sluseventilerne; Dokken fyldes med Vand til samme Højde som Søen udenfor,
Sluseportene aabnes, og Skibet bugseres ud. I dette Tilfælde er Beddingen
naturligvis ikke skraat liggende men vandret, og denne Fremgangsmaade har
det Fortrin, at Skibet her kan gjøres fuldfærdigt lige til de mindste
Enkeltheder, saaat det, om det skal være, kan begynde sine Farter i samme Øjeblik,
dets Sider første Gang beskylles af Vandet.

Det største og smukkeste Træskib, der nogensinde har flydt paa
Vandet, er sikkert det engelske Krigsskib »Royal Albert«, der er 279 Fod langt,
62 Fod bredt, 67 Fod højt, og som var under Bygning i I2V2 Aar. Det er
en Tredækker med 131 Kanoner.

Naar Skibet lykkeligt og vel er løbet af Stapelen, begynder dets
Fuldendelse aned Anbringelse af Roret. Denne yderst vigtige Del af Skibet
bestaar af en Stok, Stammen, der er lige saa lang og tyk som Agterstævnen,
og der — ligesom en Dør — kan drejes paa Hængsler af Messing, Kobber
eller Jern. Under Vandet fæstes til Stammens Agterkant en noget afrundet
og bredere Del, Paalægget, der er mindre tyk, og hvis Størrelse retter sig
efter Skibets. Det er netop denne Del, som skal virke paa Vandet. Over
Dækket og parallelt med dette er der ved den øverste Ende af Stammen, ved
den saakaldte Rorkop, anbragt en grov Stang af Jern -eller Træ,
Rorpinden. Roret drejes ved Hjælp af det paa Dækket staaende Styrehjul,
Rattet, hvis Eger fortsættes et Stykke udenfor Hjulringen og saaledes tjene
til Haandtag, naar Rattet skal drejes. Hjulet sidder i Almindelighed paa en
vandret liggende Jernaxel, Ratstammen, paa hvilken der findes en Valse
af Træ eller Jern, der i sidstnævnte Tilfælde er forsynet med Skruegange.
Omkring denne Valse er der slynget et Tov eller en Kjæde flere Gange;
Enderne gaa hen til hvei’ sin Skibsside, føres der om en eller flere Bloksk’iver
agterefter og fastgjøres endelig til Rorpinden. Naar Rattet drejes til højre,
trækkes der i den ene Ende af Tovet, drejes det til venstre, trækkes der i
den anden Ende af det, og Roret bliver saaledes ført til den ene eller den
anden Side; en af dets Flader stiller sig derved under en større eller mindre
Vinkel hindrende mod Vandet, og, skjøndt Rorfladen jo kun er saa lille i
Forhold til Skibets store Masse, er dets Virkning dog øjeblikkelig, forudsat
at Skibet har tilstrækkelig Fart.

1 den senere Tid har man med Fordel anvendt Skrue til Haandtering
af Roret. Ratstammen er da en Jernstang med Skruegænger, venstreskaarne
paa den forreste Del, højreskaarne paa den bageste. Paa begge disse
forskjellige Skruegænger sidder en bevægelig Møttrik. I Stedet for den
almindelige langskibs Rorpind sidder der paa Rorkoppen to mindre tverskibs
Rorpinde, en til hver Side; fra Enden af disse Rorpinde (Jukker) gaa
Forbin

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Apr 4 01:08:02 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/2/0484.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free