Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skibets Bygning - Skibsinventariet - Tiltakling eller Tilriggen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TILTAKLING.
475
delsesstænger hen til Møttrikerne, en til den forreste Møttrik fra den ene Juk,
en anden fra den agterste Møttrik til den anden Juk. Midten af disse ligger
lige over Midten af Rorstammen og Rorkoppen. Naar Ratstammen med
Skruerne nu drejes rundt ved Hjælp af Rathjulet, ville Skruegængerne
meddele Møttrikerne en frem- eller tilbagegaaende Bevægelse, der ved
Forbindelsesstængerne forplantes til Jukkerne, hvis Bevægelse Roret igjen følger. Paa
meget store Skibe, hvor der ofte fordres en umaadelig Kraft til at dreje Roret,
benytter man dertil en lille Dampmaskine, der ved Hjælp af en Krumtap drejer
Ratstammen rundt. Dog have saadanne Rat ogsaa et Hjul, hvormed de kunne
drejes med Haandkraft, hvis Maskinen kommer i Uorden eller maaske ikke
behøves.
Styreindretningen er altid saaledes beskaffen, at Roret ikke slaas frem
og tilbage af Bølgerne, men holder sig i sin Midtskibsstilling, naai’ Skibet
gaar lige ud, da denne er den fordelagtigste for at holde Skibet med sikker
Gang i ret Kurs.
Naar Roret paa en eller anden Maade beskadiges eller gjøres
ubrugbart, maa der foretages de nødvendige Forandringer i Sejlenes Stilling. Indtil
man faar anbragt et Nødror, lader man et tykt Tov eller en let Planke
slæbe efter Skibet, som nu styres ved, at Tovet eller Planken trækkes over
til den ene eller den anden Side.
Tiltakling eller Tilriggen. Dette indbefatter alt, hvad der hører til
Skibets Udrustning med Master, Takling (Takkelads) og Sejl. Alt det
Tømmerværk, der hæver sig op over Skibsskroget og tjener til at bære Takling og
Sejl, har det fælleds Navn Rundholt og deles i Master, Stænger, Ræer,
Gafler, Bomme og Spir. Ved Ordet Mast forstaar Sømanden kun den
nederste og tykkeste Del af,‘ hvad vi i daglig Tale kalde saaledes; de mindre
tykke Dele, der give Masten dens fulde Længde, kalder Sømanden Stænger.
Ræer kaldes de Tverbomme, der ere ophængte paa Mastens Forside, og som
tjene til at bære og at holde Sejlene udspændte. Masterne forarbejdes af de
bedste Fyrrestammer, og de største maa altid sammensættes af flere Stykker;
thi den største Mast f. Ex. paa et Krigsskib har ved Rodenden et
Gjennem-snit af indtil 3’/2 Fod, altsaa en Omkreds af IOV2 Fod, og dens samlede
Længde fra Roden til Toppen er fra 140 til 160 Fod eller endnu mere. Man
vilde kun vanskeligt kunne finde nogen Træstamme, der var saa stor og
samtidigt saa frisk og fejlfri, at den kunde afgive en saadan Masse i et eneste
Stykke; derfor bestaa Masterne ogsaa af flere kunstigt sammenføjede Dele,
hvis Antal naturligvis er saa meget større, jo længere og sværere Masterne
skulle være. Sammensætningen foretages saavel i Længden som i Tykkelsen.
Til Un der mas ten er der som en første Forlængelse opsat Mær se- eller
Fastestangen, og ovenpaa denne kommer Bramstangen.
En saadan Undermast bestaar som oftest af en firkantet Mellembjælke,
Topstykket, der er saa grov som muligt, og som, efter Mastens Størrelse,
omgives af indtil 8 ydre Bjælker, der ere saaledes formede og forenede, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
