Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skibets Bygning - Tiltakling eller Tilriggen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
476
TILTAKLING.
det Hele ser ud som en eneste rund Stamme. Dette Topstykke omgives af
fire svære Bjælker, af hvilke den paa Forkanten af Topstykket kaldes
For-stykket, den paa Bagkanten Bagstykket og de to paa Siderne
Firkantstykker. De smaa Mellemrum, der blive tilbage i de fire Hjørner, udfyldes
derpaa med fire smaa saakaldte Ottekantstykker (Fig. 247). Først
forenes alle disse Tømmerstykker ved Klinkebolte og sammenholdes af en Mængde
meget tykke Jernringe, der, efter at være afpassede, lægges ophedede omkring
Undermasten og derpaa ved Slag drives fra dens tyndere Ende ned over den
tykkere. Ved Afkølingen trække Ringene sig sammen og udøve et saa stærkt
Tryk paa Mastebjælkerne, at det Hele mindst bliver ligesaa stærkt, som om
det var en eneste Træstamme. Saadanne Ringe kaldes Drivringe.
Undertiden benyttes Split ringe, der kunne aabnes om et Hængsel, tages sammen
om Masten og lukkes med en Split. Disse
paalægges ogsaa varme. Endelig lægges paa
Forkant af Masten en Skaal for Skamfiling.
I lange Master maa endog de enkelte Stykker
samles i Længederetningen af flere Stykker, som
da laskes sammen. Agterkanten af Masten og
Underkanten af Bougsprydet ere ganske lige,
men Forkant eller Overkant danne en Bue,
saaledes at Masten er tykkest paa Midten.
Noget under Toppen fastboltes paa hver Side
et stærkt Egeknæ, Salingsknæet, hvorpaa
Salingen og Mærset hviler.
Hvad angaar Mastens Længdestykker,
findes der ikke nogen saadan urokkelig
Forbindelse Sted mellem dem. De blive tvertimod
— som Længdestykkerne i en Fløjte — snart
satte sammen, snart tagne fra hinanden ombord
paa selve Skibet. Det er kun mindre Master,
der i hele deres Længde kunne indsættes’ i et
Skib. Det udkræver et betydeligt Arbejde at
indsætte de store Master. Herved benyttes Mastekranen, der altid rager
højt op over hele Værftet og naturligvis ligger ved dybt Vand. Paa mindre
Skibe opsættes Masterne ved Hjælp af et særligt Stillads, Bukken, der
opføres ombord. Man har nu ogsaa Pramme m^d Kraner, ikke alene til
Indsættelse af Master men ogsaa til Flytning af tunge Gjenstande fra det ene
Skib til det andet.
De større Master gaa altid gjennem alle Skibets Dæk ned til
Kjøl-svinet, i hvis Mastespor de noget tilspidsede, ottekantede Ender blive
nedsatte og fastkilede. Endnu et Støttepunkt, men ogsaa kun et til, faa Masterne
i det øverste Dæk. I dette ligger der omkring Mastaabningen, Maste fisken
kaldet, en af Tømmer forfærdiget Ramme. Naar Masten er bleven sænket
ned gjennem Aabningen og fæstet i Sporet, og naar den derefter ei’ bleven
Fig. 247. Mastens Sammensætning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
