- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 2. Samfærdselsmidlerne fra de ældste Tider indtil Nutiden /
478

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skibets Bygning - Tiltakling eller Tilriggen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

478

TILTAKLING.

Paa Tremastere kaldes den forreste Mast Fokke mas ten, den
mellemste og største Stormasten, den agterste Mesans- eller Krydsmasten.
Desuden findes der et Slags skraatliggende Mast, Bougsprydet, der skyder
et langt Stykke og skraat ud foran Skibets Boug. Forlængelsen af det
kaldes Klyverbommen, og, hvis der — hvad der ofte er Tilfældet —
findes endnu en Forlængelse udenfor denne, kaldes den Jagerbommen.
Bougsprydet tjener væsentligst til at fastgjøre de Tov, som støtte Fokkemasten
fortil, men dernæst ogsaa til at bære Sejl, som ere af Betydning for Skibets
Manøvrering.

Fig. 255. Amerikansk
Fore and aft Skonnert.

Paa de Steder, hvor Rejsningens forskjellige Dele ere forenede, altsaa
hvor Mærsestangen staar paa Undermasten og Bramstangen paa Mærsestangen,
omgives disse af gitterlignende Stilladser af solidt sammenføjede Bjælker; de
kaldes Mærs eller Salinger. Forskjellen mellem Mærs og Salinger er, at
de første have et Brædegulv og undertiden et Rækværk, medens disse ikke
have det. Gjennem et firkantet Hul, som er anbragt i dette Stillads foran
Masten, hejses Stangen op; denne har ogsaa et Hul i sin Fod og heri
anbringes et Tverstykke af Træ eller Jern, Slutholtet, hvis Ender rage frem
paa begge Sider af Stangen og opbære denne, idet de hvile paa Salingen.

Fig. 258. Hollandsk Kuf. Fig. 259. Dansk Jagt. Fig. 260. Norsk Kutter. Fig. 261. SvenskSlup.

Ved den øverste Ende af Mast og Stang er tier — for at tilvejebringe en
fastere Forbindelse med den ovenfor værende Stang — anbragt saakaldte
Æselhoveder, grove, med Jern beslaaede Klodser. Æselhovederne have
to Huller: et firkantet, som passer til Tappen i Mast- eller Stangtoppen, og
et rundt, hvorigjennem Stængerne skulle skydes op. Mærs og Salinger tjene
desuden til Fastgjørelse af Stængevautene, som vi snart nærmere skulle
omtale. Bougsprydet har kun et Æselhoved, hvorigjennem Klyverbommen skydes
ud. Dennes indre Ende er surret fast til Bougsprydet eller forsynet med en
Tap, som gaar ind i et Hul i Skibets Boug mellem Judasørene. Den øverste

Fig. 256. Skonnert. Fig. 257. Tysk Galease.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:44:20 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/2/0488.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free