Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skibets Bygning - Tiltakling eller Tilriggen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TILTAKLING.
479
Del af Master og Stænger, som ligger mellem Mærs eller Saling og opefter
Æselhovedet, kaldes Top, den underste Del af Stangen fra Æselhovedet paa
Stangen eller Masten nedenunder og ned til Mærs eller Saling kaldes
Rodenden, saaledes at f. Ex. Stormastens Top og Storstangens Rodende begge
ligge mellem Storemærs og Storeæselhoved.
Paa flere Steder af Master og Stænger befinder der sig Blokke med
bevægelige Tallier for ved Hjælp af Tove at kunne hejse eller nedfire
forskjellige Dele, og for i det Hele taget at kunne manøvrere med Rejsning og Sejl.
De største af disse Hejseværk, Faldene med deres Blokke, ere de, der
bringe de øvre Ræer paa Plads ved Masterne og holde dem hængende her.
Ræerne tjene navnlig til at bære Sejlene og til at holde dem udspændte.
De største af dem gjøres ikke af et Stykke, men sammensættes ligesom de
grove Master af flere Stykker; de ere betydeligt længere, end Skibet er bredt,
og Stormastens underste Raa, den største af dem alle, er fuldt 7/8 af Mastens
Længde. Ræerne blive tyndere henimod Enderne; de fordeles paa Masterne
efter disses Afsatser, hvilke give saavel Ræerne som de Sejl, de bære, deres
Navn. Naar en Mast saaledes bestaar af Undermast, Mærse- og Bramstang,
bærer den Under raa, Mær se raa og Bramraa samt Bovenbramraa paa
den øverste Stangs øverste Stykke. Bougsprydet havde ogsaa tidligere en
Raa, Blinderaaen, hvorpaa der førtes et Blindesejl. Enden af en Raa
kaldes Nok, og der, hvor detine begynder, befinder der sig et aflangt Hul
med en Skive, Skivgattet, hvorigjennem Skjødet ledes (se nedenfor). Raaen
holdes fast til sin Mast eller Stang ved en Ring af Tovværk eller Jern,
Rakke, som er nøje forbunden med Raaen, men derimod sidder -løst om
Stangen, saaat Raaen altsaa let kan drejes omkring. Paa Undermasten
hænger Raaen længere ud, og Rakken bestaar her enten af en Jernkjæde eller
ogsaa drejer Raaen sig om en Bolt i Masten (Patentrakke). Gafler og Bomme
have samme Opgave som Ræerne; de hænge ikke tvers over Skibet men
i dets Længderetning, Gaflerne i Højde med Underræerne, Bommen tæt over
Hækken, alle paa Masternes Agterside. Disse ere ogsaa smallere hen imod
Enderne og have i den forreste Del en saakaldet Klo, der griber om Masten.
Gaflens agterste Ende kaldes Pik. Ofte staar der bagom Masten et mindre
Rundholt, som tjener til Støtte for Gaflen, og langs med hvilket denne kan
hales op og ned; det kaldes Snovmast. Alle mindre Rundholter kaldes
Spir, saaledes f. Ex. de Stænger, som benyttes ved god og svag Vind til
Anbringelse af Hjælpesejl (Læsejl). Størrelsen af alle disse Master, Ræer
og Spir staar i et vist Forhold til Skibsskrogets Dimensioner, saaat f. Ex.
Stormastens Længde afhænger af Skibets Brede, de øvrige Masters Længde
af Stormastens; Ræernes Længde bestemmes af Skibets.
Skibet forsynes med Sejl for at kunne opfange Vinden og derved
drives fremad. Sejlene ere ordnede med stor Sindrighed og indrettede saaledes,
at man hurtigt og sikkert kan give dem en passende Stilling. De forarbejdes
af meget tæt Dug, der er vævet af Hamp specielt til dette Brug. Dugens
Grovhed er forskjellig: til Undersejlene benyttes den groveste Sort, til de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
