Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skibets Bygning - Tiltakling eller Tilriggen - Sejlene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
480
TILTAKLING.
øverste Sejl undertiden kun Lærred. I Amerika og i Middelhavslandene
benyttes meget Bomuldssejl; den Hamp, der nu anvendes til Vævning af
Sejldug, bliver desværre kun altfor ofte forfalsket med en ostindisk Plante af
Tiliaceernes Familie, Jute (Corchorus capsularis eller C. olitorius). Et Sejl
sammensys af flere Stykker med stærk, tjæret Traad, Sejlgarn. Hver Brede
kaldes en Dug. Arbejdet udføres paa Sejlbænken af Matroser og Sejlmagere.
Sejlene kantes for Styrkens Skyld med løst slaaede Tov af bedste Sort, de
saakaldte Lig. I Hjørnerne og overalt hvor der skal anbringes Tov til
Udspænding af Sejlene indsættes der Jernringe eller saakaldte Kouse. Paa
Raasejlene kaldes Ligene paa Siderne staaende Lig, endvidere benævnes det
underste Underlig og det øverste, der spændes langs Raaen, Raalig. Under
dette Lig befinder der sig nemlig en Række sømmede Huller, hvorigjennem
der er stukket korte Liner, Raabaand, ved Hjælp af hvilke Sejlet bindes
til Stræktove, der ere udspændte langs Ræernes Forkant. Her ligesom
overalt, hvor der anbringes Huller i Sejlene, ligger Dugen dobbelt, hvilket kaldes
Streger. Den Side af Sejlene, der vender agterud, kaldes Inderside.
Sejlene ere, hvad Størrelse, Form og Plads angaar, af mangfoldig Art.
Raasejlene, de vigtigste og almindeligste, ere fastgjorte til Ræerne og danne
omtrent en Firkant, hvis øvre Side er lidt kortere end den nedre. Dernæst
komme Stagsejlene,, der enten ere trekantede eller danne en meget skjæv
Firkant. De hales op og ned ad Stagene (de Tove, der støtte Master og
Stænger forefter) eller undertiden langs særlige Tove, Standere. Paa
Stagsejlets forreste Lig, Standerliget, fæstes Smaaringe af Jern (Løjerter), Tov
(Lidsninger) eller Træ (Klaader). Paa Raasejlene kaldes de øvre Hjørner
Nokker, de nedre Skjødbarme; paa Stagsejlene kaldes det øverste Hjørne
Faidshornet, det forreste Halsbarm, det nederste og agterste
Skjød-barm; paa Gaff el s ej 1 e n e, der ogsaa have Form af en skjæv Firkant,
kaldes de øvre Hjørner Nokbarmen (yderst), Kværken (inderst), de
nedre Skjødbarm og Halsbarm. Stagsejl mellem Masterne kaldes
Mellemstagsejl. Over Gaffelsejlene anbringes undertiden Gaffeltopsejl.
Læsejlene ere Hjælpesejl, som benyttes ved god og ikke for stærk Vind,
og for hvis Anbringelse det bliver nødvendigt at forlænge Ræerne med
Læsejlsspir, ligesom Masterne forlænges med Stænger. Af den Grund ere Ræerne
paa Nokkerne forsynede med Jernringe eller Bøjler, hvorigjennem Spirene
skydes ud, hvorefter de fastgjøres til Ræerne ved Hjælp af Spirstj erten,
et finere Tov, der er anbragt i Spiret. Paa Lßesejlene kaldes de øvre
Hjørner ydre og indre Nok, de nedre Yderskjødbarm og Inderskjødbarm. De
sættes op langs Siden af Raasejlene, og for de underste Læsejl findes der
desuden almindelige Bomme, de saakaldte Slæberbomme, som gaa ud fra
Skibssiden parallelt med Fokkeraaen; deres Navn kommer af, at man, naar
Skibet ligger for Anker, lader Fartøjerne slæbe ved dem.
Et stort Krigs- eller Handelsskib kan have indtil 38 Sejl og derover,
der dog aldrig alle kunne være satte til paa engang, da de vilde hindre
hverandre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
