Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skibets Bygning - Jernskibsbygning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JERNSKIBSBYGNING. 493
i hvis indre Vinkelben man tillige erholder et Underlag for den
Træbeklædning, der senere skal anbringes i Skibet.
Afstanden mellem Spanterne er kun ringe, og deres Antal altsaa meget
betydelig, hvoraf atter følger, at Skibets Fasthed og Sammenhold er
betryggende. Paa store Skibe er Afstanden kun omtrent D/2 Fod; den voxer i
omvendt Forhold til Skibets Størrelse: paa Smaadampskibe er den henimod
2 Fod, paa aabne Baade endnu større.
Naar Spanterne ere satte op, tager man fat paa at indlægge
Dæksbjælkerne, der ligeledes kunne bestaa af |_- eller "f-jern, altsaa ikke ere
Bjælker i almindelig Forstand. De groveste Bjælker sammensættes i
Almindelighed paa den Maade, at der til en staaende Plade af Bjælkejern, med Valken
nedad, paa begge Sider opadtil er nittet Vinkeljern, hvorved man faar et
Slags “-form. Bjælkeendernes Forening med Spanterne sker let ved Hjælp
af triangel-, vinkel- eller bueformede Pladestykker, der ere fastnittede paa
Underkant. Langskinner, der ligge i den øvre Vinkel mellem Spanterne og
Dæksbjælkerne, betrygge den faste Forbindelse af disse Stykker i Skibets
Længderetning. Paa Skibe med flere Dæk er Konstruktionen væsentlig den
samme ved dem alle.
Nu kan man enten fortsætte Jernbygningen op til Relingen eller, hvad
der olte er Tilfældet, gjøre den øverste Del af Skroget af Træ. I dette
Tilfælde kommer et Lag grove Egebjælker, der strække sig rundt om hele Skibet
i Vinkelen mellem Dækket og Skibssiden, til at danne Forbindelsen mellem
de to Materialier: overalt hvor Jern og Træ staa i Berøring med hinanden,
maa der anbringes et Mellemlag af tjæret Filt eller Oliecement, thi Jern og
Eg komme ikke godt ud af det sammen, og det er netop Jernet, som kommer
til at lide mest. Træet bringer nemlig meget hurtigt Jernet til at ruste,
medens det atter selv lider ved Jernets Oxydering. Indlægningen af
Dæksbjælkerne er almindeligt Tømrerarbejde; de fæstes til Jernbjælkerne ved
Skruebolte og drives paa sædvanlig Maade. Mindre Dampskibe benytte ogsaa
Jernplader til Dæk.
Naar Skibet er blevet færdigt, begynder Pladelægningen ligesom
Plankelægningen paa Træskibe. Ligesom ved disse sker der ogsaa ved
Jernskibene en omhyggelig Fordeling af grovere og tyndere Plader. Skibets
Styrke og Holdbarhed er for en stor Del afhængig af Pladernes Tykkelse;
herved maa man ogsaa tage med i Beregningen, at Jernet efterhaanden taber
noget ved Rust, hvorved Pladerne af sig selv blive tyndere. Paa den anden
Side skal man ikke gjøre Skibet tungere end nødvendigt, hvorfor man bør
finde den rette Middelvej. Ved Jernets Beredning anvendes der nutildags
forskjellige Fremgangsmaader, hvorved man faar et Metal, der i Godhed
kommer Staalet meget nær (Bessemer Jern): det lader sig let bøje, smede
og svejtse, og Styrken af Plader, der ere forarbejdede heraf, er næsten
dobbelt saa stor som almindelige Jernpladers. Prisen er omtrent tre Gange saa
høj, men de Fordele, der ere forbundne med Pladernes mindre Vægt (omtrent
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
