Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skibets Bygning - Jernskibsbygning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
494
JERNSKIBSBYGNING.
kun halvt saa meget som de andre) opveje rigeligt den større Bekostning.
Ved Jernskibsbygning kaldes dette Slags Plader altid Staalplader.
Pladerne kunne anbringes paa forskjellig Maade. Man lader enten
alle Pladekanter, baade de lodrette og de vandrette, slutte til de nærmest
liggende Pladers Kanter, hvilket naturligvis forudsætter, at alle disse Kanter
ere udarbejdede med den største Nøjagtighed, eller ogsaa anbringer man
først en Række lodrette Plader langs med Skibssiden med Mellemrum, der
ere noget smallere end selve Pladerne; derpaa lægger man nye Rækker af
Plader ovenpaa disse Mellemrum; disse Plader ligge selvfølgelig højere end
de første: de hvile helt paa disse og røre ikke Spanterne; eller ogsaa
lægger man Pladerne paa samme Maade, som vi have omtalt ved
Kobber-forhudning.
I første Tilfælde tættes Fugerne mellem Pladerne med Jernkit.
Nitnaglerne slaas her altid ind i koniske Huller, saaat deres Hoveder komme
til at ligge i samme Plan som vedkommende Plade. Skibssiden frembyder
derved en fuldstændig jevn Overflade, og denne Methode anvendes derfor
hyppigst ved Overskibets Bygning paa saadanne Skibe, der skulle have, et
særlig smukt Ydre.
Anvendes de andre Maader ved Pladernes Fastgjørelse, udfyldes
Mellemrummene mellem dem ligeledes med Jernkit.
Enhver Plade fastgjøres nu langs alle fire Sider med Nitnagler, der
anbringes i to Rækker, hvis man bestemmer sig for dobbelt Nitning.
Jernpladernes Styrke svækkes betydeligt ved de mange Nithuller, og her er netop
Jernskibsbygningens svage Side. Af det ovenfor udviklede vil man have
for-staaet, at der gives to Slags Nitning: ved det ene gaar Nitnaglen kun
gjennem en Plade og fastgjør denne til Spantet; ved det andet gaar Nitnaglen
gjennem to Pladekanter, der ligge over hinanden.
Pladeanbringelsen sker nedefra opad og paa følgende Maade: man
lægger en Plade paa det Sted af Spantet, hvor den skal have sin Plads,
fastgjør den først med Skruer m. m., ser efter, om dens Kanter og
Krumninger passe nøiagtigt til de omliggende Plader og til Spantet, afhjælper
mulige Mangler i denne Henseende og afsætter Mærker paa Pladen, svarende
til de Huller, der allerede findes i Spantet, og borer derpaa Huller der, hvor
Mærkerne ere bievne afsatte. Naar dette er skeet, fastnittes Pladen endelig
paa sin Plads. Ved dette Arbejde er der beskjæftiget tre Mand: to hamre
paa Naglen udefra og en holder’ imod indvendig fra. Nitnaglerne stikkes
gjennem Hullerne indefra, og derfor maa ogsaa de Ovne, hvor Naglerne skulle
glødes, findes inde i Skibet; alle Naglerne maa nemlig anbringes i glødende
Tilstand og fastslaas hurtigt og behændigt, naar Arbejdet ikke skal mislykkes.
Inden den glødende Nagle føres ind, drives der baade inde- og udefra en
glat Staalbolt gjennem Naglehullet, for at gjøre det saa jevnt som muligt for
Nitnaglen. Naar denne ved Afkølingen trækker sig sammen, kommer den til
at udvikle sin fulde Kraft som sammenholdende Middel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
