Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skibets Bygning - Jernskibsbygning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JERNSKIBSBYGNING.
495
Ved Jernskibsbygningen anvendes ogsaa Nittémaskiner, der presse
Naglerne ind paa deres Plads næsten lydløst og hurtigere, end det er muligt
med Haandkraft. Deres praktiske Anvendelighed er dog begrænset, da det
ikke er muligt at opstille en Maskine — oven i Kjøbet en Dampmaskine —
paa ethvert Sted ombord i et Skib og at flytte den, efterhaanden som
Arbejdet skrider frem. Den allerstørste Del af Pladelægningen sker derfor
med Haandkraft.
Endelig udføres der Drivning eller, som det her kaldes, Digtning,
rigtignok paa en ganske anden Maade end ved Træskibsbygning. Som ovenfor
omtalt støde Pladerne enten op til hinanden med deres Kanter eller ligge
ovenpaa hinanden. Arbejdet udføres af to Mand: den ene holder en Mejsel
mod Pladen og flytter den efterhaanden, medens en anden lader en tung
Hammer falde ned paa Mejslen. Naar Pladerne støde op til hinanden,
anbringes Mejslen i Fugen mellem dem, og der hugges en Fure, der senere
fyldes med Jernkit. Ligge Pladerne ovenpaa hinanden, anbringes Mejslen
langs med den øverste Plades Kant og temmelig nær ved den underste Plade.
Kanten presses nu med stærke Hammerslag ganske tæt ind til den nederste
Plade, saaat der aldeles ikke bliver nogen Aabning mellem dem.
Det beror naturligvis paa den enkelte Skibsbygger, i hvilken
Udstrækning der skal anvendes Jern til Skibets øvre Dele, Luger, Døre, Trapper
o. s.’v. Man har f. Ex. Jerndampskibe med Hjulkasser baade af Træ og
Jern. En Del, nemlig Roret, gjøres altid af Jern, thi derved bliver dette
vigtige Stykke baade stærkere og af mindre Omfang, end Tilfældet er ved
Træbygning. Ligeledes anvendes der mere og mere Jern til Masterne,
ialt-fald til de sværeste Dele af dem, eller selve Undermasterne, ligesom ogsaa
til de største Ræer. Det ligger ganske nær at anvende Jern til Master, naar
man blot • erindrer, hvor vanskeligt det er at tilvejebringe disse Skibsdele,,
naar de skulle være store og solide, og hvor store Omkostninger der ere
forbundne hermed. Jernmaster ere meget holdbare, naar de blot behandles
omhyggeligt, og de have staaet deres Prøve i Storm og ved Ulykkestilfælde,
endogsaa bedre end Træmaster. Hertil kommer, at Prisen paa dem bliver
forholdsvis mindre, jo større de ere — det modsatte af hvad der er Tilfældet
med Træmaster. Det er ikke vanskeligt at sammensætte saadanne Master:
Jernpladei- dannes til Rør og sammennittes, og, hvis det er nødvendigt, støttes
Masten ved Vinkeljern eller paa anden Maade.
Jernmaster ere i Grunden ikke andet end store Rør, hvis Vægge ere
fra Ve til Vs Tomme tykke. De ere dog stærkere end Træmaster og 20—25
Procent lettere end disse, navnlig hvis de forfærdiges af Staalplader, thi disse
behøve kun at være halvt saa tykke for dog at have samme Styrke som
Jernplader. Her gjenfinde vi saaledes det samme Fortrin, som Jernskibet i
sin Helhed har fremfor Træskibet: større Lethed med samme Størrelse.
Jernmasternes Hulhed frembyder desuden den Fordel, at de — hvad
der ogsaa ofte sker — kunne anvendes som Ventilationsrør for Skibets indre
Dele. I Begyndelsen indvendte man mod Jernmaster, at de ikke, saaledes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
