Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ordfortegnelse over de vigtigste Søudtryk - Barkholt ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
516
BARKHOLT—BRADSPIL.
Barkholt kaldes nogle sværere udenb.
Klædn.’-planker, lidt lavere end Dækket.
Barkun er et svært Egespir, henved 12’ langt
og Va’ i Firkant.
Barm kaldes nogle af Hjørnerne p. etS.; Halsb.,
Skjødsb., Falsb.
Barre, en Sandgrund ell. Revle, der ofte
danner sig udenfor Flodmundinger.
Bastlngagen, den Del af Sk.’siden, der rager op
over det øverste Dæk, ell. ogsaa en tilsat
Lønn. for at skjærme mod Søen.
Batteridæk, et lukket Dæk med Kanoner.
Baviau, en Mand, der passer p. et Fartøj,
medens det ligger fortøjet ell. venter ved en
Landingsplads.
Baxe, at flytte svære Gjenstande m. en
Haand-spade ell. Baxebom. Sideretn. m. Kanonerne
tages saal. v. at b. Rapertens Agterende.
Beding, et svært Tømmer forude, hvorom
An-kerkjæden er slynget. Det ligger p.
Agterkant af 2 t Dæksbjælker befæstede
B.’pullerter. Undertiden er B. et opretstaaendc
svært Tømmer m. en Jernspiral, hvorom
Kjæden er slynget. Kjædens Tørn om B.
kaldes B.’slag. — B. er en Række
Stapel-blokke t. at bygge Sk: paa. Ophalingsb.’
har et Slags Vogn, der kan fires n. under
Vandet ind under Bunden af et Sk., der da
forstøttes ovenp. den og derefter hales op
langs B. v. Damp- ell. hydraulisk Kraft.
Begive sig er, at noget, navnlig ved Skroget,
arbejder sig løst i høj Sø.
Bekajer, et Tov t. at kaje en mindre Raa især
i et Fartøj; ligel. Nedhaleren p. et Læsejl.
Beknibe en Tallie ell. et Tov er at stikke den
halende Part ind under en anden Part ved
Blokken ell. ved en Kofilnagle, saal. at den
fastknibes.
Bergfnerraa, Underraaen p et Fregatsk.’
agterste Mast. Undertiden føres der et Bergines.
under denne Raa.
Beslaa S., at rulle det op t Raaen, hvor den
yderste Dug lægges glat om hele S. (glat
Skind;, hvorefter der tages Beslaasejsinger
omkring S. og Raa.
Bestik, Beregn, over den til bagelagtc Vej ved
Hjælp af Kompas og Log.
Bldevlnd, at styre saa nær Vinden som mul.;
for Raasejlere bliver det 6 Streger fra
Vindens Retn.
Bigat, en lille Klods m. et rundt Hul t. at vise
et Tov igj.
Bjørnen, ctlkantct Hul i Mærset udenom Masten.
Blaf, svage ustadige Vindpust.
Blakestopper, et i Dækket faststaaende Si. Kjæde,
som m. en Slipper kan anbringes omkring
Ankerkjæden for at stoppe denne, naar
Kjæden skal vises om Spillet.-
Blinde Skær, Skær under Vandet.
Blind Mand, en Mand, der hjælper Rorgængeren
at holde ell. dreje Rattet
Blok, en Træklods m. et aflangt Hul, hvori er
indsat en ell. flere Skiver, der kan rulle rundt
om en Nagle.
Bloksk., el ikke tiltaklet ell. usødygtigt Sk., der
udlægges t. Forsvar for en Havn.
Bo, en norsk Benævnelse p. et blindt Skær.
Bolt i et S, er et Lag dobb. S.dug for Styrke,
f. Ex. Raab., Rebb. o. s. v.
Bom, et langt Spir t. at udspile Underkanten
af et S., ell. et solidt St. Træ, der bruges
t. at dreje Spillet m. — B.dirker, de Tove,
der holde Mesansbommen op, B skjøder
støtte den t. Siden. — B.mesanen, den
største af de to Mesaner, der sidde agtenfor
den agterste Mast.
Bord betyder et Brædt af Klædn., navnl. i et
Fartøj. I Norge angaves ofte tidligere
Drægtigheden af Trælastfarere efter det Antal
Bræder, Bord, de kunde indlade.
Borg, en Kjædestrop, hvori Underræer og Gafler
hænge p. deres Plads.
Borgerskabet kaldes i Krigssk: de civile Betjente,
der ikke gjøre Vagt.
Borgtallle, en svær Tallie, hvorm. Underraaen
støttes opefter, naar der ophejses svære
Vægte under den.
Boug er Sk.‘skrogets forreste Runding. Under
Krydsn. kaldes de to forskj. bidevinds
Kurser B:, idet et Sk. siges at ligge over den
ene ell anden B. (over Styrbord ell. over
Bagbord). — B.sprjd, en svær Mast, der
fra Bougen vises ud forefter og lidt opefter.
Boven betyder ovenover. — B.krydsstang er
Bramstangen p. Krydstoppen. — B.gods er
alt. Bram- og B.bramgods. — B.læsejl del
samme som Mærselæs: — B.s; ere alle de
øverste, lettere S: — B.vægt er Vægt over
Tyngdepunktet
Braad, svær Sø, der bryder p. grundt Vande.
Voldsomt Braad kaldes Braad og Brand.
Bradbænken, el Sted p. O rlogs værftet, hvor alle
Apparater findes t. Sk:’ Fortøjn , Forhal.,
Kjølhal. o.s.v., hvorfra disse Arbejder besørges.
Bradspll, et Spil m. horisontal Spilstamme ell.
Axel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
