Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ordfortegnelse over de vigtigste Søudtryk - Bramgods ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BRANDGODS— DEFENSIONSSKIB.
517
Bramgods, alt Gods henhørende t. Bramstang,
Bramraa og Brams: — B.jolle, et Tov,
hvori Bramstangen ell. Bramraaen ophejses.
Brandgods, gammelt Tovværk, der benyttes
omb. t. Surringer o. s. v. — B.vagt, Sk:
el). Fartøjer, der fra en Flaade ere udsendte
p. Forpost.
Braser, de Tove, hvorm. Bæerne drejes ell.
støttes i horisontal Retn.
Brase bak, fuldt, levende, at dreje Bæerne
saaledes, at S: blive bakke, fulde ell. levende.
— B. firkant, at stille Bæerne nøjagtig
tvers paa Diametralplanet. — B. ind, at
dreje Ræerne nærmere Diametralplanet. —
B. op, at dreje Ræerne bort fra
Diametralplanet.
Brasmaatter, Maatter, som sættes mell. Raa og
Vant for at forhindre Skamfiling, naar Ræerne
brases tæt t. Vantet.
Bredfok, et S., der hejses op under en
Bred-fokkeraa p. Skonnerter ell. Jagter, naar
Vinden er gunstig.
Bredgangen kaldes den indenb. Plankeklædn.
over Spanterne mell. Kanonportene.
Bredsider, Sk.’ Sider udenb.’
Brig, et Sk. m. to Master m. Mærs og Ræer
p. begge. — B.sejl kaldes Mesanen p. en
Biig.
Bringe til, at hale et Tov stivt hen t. den Klampe
ell. Kofilnagle, hvorom det kastes t.
Brise, en frisk men ikke altfor stærk Blæst.
Brog, et svært Tov, der forhindrer en Kanon
fra at løbe for langt ind, naar den affyres.
Er ogsaa en Strop, der tages rundt om et
Sidefartøj for at støtte det, naar det er hejst
op under Jollebommene. — B.tov, tages
om Bunden af et Sk. ved dets Afløbning,
ell. naar det skal hales p. Land, for at
bringe Sk. frem.
Brække l asten, at optage el Sk? Ballast, navril.
i Krigssk. — B. Trompet, at forkorte et
fov ved at naje et Par Bugter sammen.
Brænding, det samme som Braad.
Brond, det Hul i Dækket, hvorigj. Ankerkjæden
er vist n. i Lasten; ligel. den Aabn. agter,
hvorigj. Skruen kan hejses op fri af Vandet.
Bugen af ft S. er dets underste og midterste
Del.
Buggaardinger, Tove, hvorm. Bugen af S. hales
sammen op under Raaen, naar det bjerges.
Bogliner, Tove, hvorm. S? luv staaende Lig
spændes forefter for bedre at fange Vinden,
naar man ligger bidevind. De staa fast i
det staaende Lig m. Hanefødder, der kaldes
Buglinsspryd.
Bugten af et Tov, dets midterste Del. At lægge
et Tov i regelmæssige Kredse p. Dækket
kaldes at skyde det i klare Bugter. Naar
et Tov ikke er stivhalet, siges det at hænge
i Bugt.
Bnndstokke kaldes den underste midterste, svære
Del af Spantet, hvor dette er boltet og lasket
t. Kjølen, tvers over denne.
Bundtellier. løse Brædder, der lægges over
Bunden af en Baad t. at træde p.
Bunkeaarer, meget store Aarer, der tidligere
benyttedes t. at ro ell. dreje Sk: m. i Stille.
Bnttelur, en kort Arm ell. Bom fra Sk.’ Boug
for bedre at kunne udspile Fokkens
Underkant ved Fokkehals.
Byge, et pludseligt og voldsomt Vindkast, navnl.
under højt ell. skovbevoxet Land.
Bændsel, den Ombinding af Skibmandsgarn,
hvorm. man fastbinder en Kous ell. Blok t.
et Tov, ell. hvorm. man fastgjør det staaende
Gods.
Bære af, at dreje bort fra Vinden. B. fri, at
Kursen gaar klar af et Sk., en Grund e. 1.
B. overet, at alle en Tailies Løberparter
ere lige stive.
Bøje, en Tønde, der fastgjøres t. Ankeret m.
et B.reb og flyder lige over Ankeret for at
vise dets Plads. B. ogsaa Mærke p. en
Grund. B. lægges i en Havn, for at Sk:
kunne sætte Varp fast i den. At strømme
B. er at undersøge, om den er tæt, saaat
den kan flyde.
Bejle p. Klyverbomtnen benyttes t. at kunne
hale Klyveren ud ell. ind. P. Nokken af
Underræer og Mærseræer haves B: t.
Læs.’-spirene.
Bojten, en hollandsk Benævnelse p. Ydre og
brugtes navnl. tidligere tilsøs, f. Ex. B.skjøde
i Stedet for Yderskjøde p. Læs:
Bøsning, en Metalforing i et Hul, f. Ex. i en
Blok i det Hul, hvori Naglen sidder.
Bossebænk, Underkanten af Kanonportene.
Chalup, Orlogsmands Fartøjer af M.størrelse.
Chebek, et skarptbygget, tomastet Middelhavssk.
Dagllganker kaldes ofte det Bagb.’ Krananker.
Dagvagt, Vagten fra Kl. 4 t. 8 Fm.; ogsaa den
Mand omb., der gaar Baadsmanden t.haande
m. Udlever, af Gods fra hans Hellegat.
Defensfonssk., et armeret Handelssk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
