Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ordfortegnelse over de vigtigste Søudtryk - Deplacement ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
518
DEPLACEMENT—DÆK.
Deplaceinent, Størrelsen ell. Vægten af den
Vandmængde, Sk. bortskyder, hvorved Sk.’
Rumfang angives.
Deviation, Kompassets Fejlvisn. p. Grund af
Sk.’ Jernmassers Tiltrækn. af Kompasnaalen.
Devls (ell. David) en svær Jollebom ell. en
Stræber, der benyttes ved Ankerets Kipn.
Diauietralplanet er et vertikalt Plan midt gj. Sk.
efter Længderetningen.
Digte, at tætne eller kalfatre.
Dirke op, at hejse Mesansbommens Agterende
op ved Hjælp af Bomdirker.
Dis, en let Taage, der gjør Vejret di sigt.
Distance er Sk? tilbagelagte Vej i Reglen
ud-maall i Kvartmile.
Dobbellbænkede Fartøjer, saadanne, der have
tilstrækkelig Brede t., at to Mand kunne
sidde p. samme Tofte og ro.
Dok, en udgravet muret og m. Vand fyldt
Fordybning, hvori Sk: kunne hales ind og
forstøttes; derefter lukkes Dokken m. Porte
ell. Sluser, Vandet udpumpes, og Sk. staar
da tørt, saaat man kan arbejde p. det. En
saadan Dok kaldes ogsaa Tørdok. 1 Havne,
hvor der er stor Forsk, mell. Ebbe og Flod,
er der dannet Bassiner, hvor Sk: kunne hale
ind ved Flodtid. Naar Vandet skal t. at
falde, lukkes Bassinets Porte, og Sk: flyde
da inde i Bassinet, medens Vandet udenfor
under Ebben kan være traadt helt tilbage.
Et saadant Bassin kaldes Vaaddok. En
Flydedok er et Slags stor Pram, der kan
sænkes saa langt ned, at et Sk. kan hale
hen over den. Naar Vandet da udpumpes,
løftes Prammen og Sk. med den.
Dolbord, norsk Benævnelse p. Sk.’
Klædningsplanker nærmest Relingen.
Dolhaler er et tyndt Tov, der er fastgjort p.
enkelte svære Blokke tilvejrs, forat de ikke
skulle falde n. i Hovedet p. Folk, hvis del
egentlige Tov, hvortil de høre, skulde springe.
Dreje bl ell. t. er fra rum Sejlads at dreje op
t. bidevind, navnl. under Storm, naar man
ikke tør lændse paa Grund af Søernes
Højde.
Drejer, en Træstok, der bruges ved Takkelarbejde
som et Slags Vægtstang.
Drejereb, de Tove, hvorm. Bæerne hejses op.
Uhderd. har i Agterhaanden en svær D.’gie,
Mærse- og Bramd. Tallier, der kaldes
Mærse- ell. Bramfald.
Drenge, korte Støtter, der benyttes t. forskj.
Afßtivn. under et Sk.’ Bygning.
Drev, oppillet Værk, der benyttes t. at drive
ned i Naadderne ved Kalfatering.
Drivanker, et S. ell. en Pose, hvorm. et Sk. i
Stormvejr kan holde Forenden op imod
Vinden og derved ligge roligere.
Dronningens Kvarter, den Halvdel af Mandskabet
omb., der har lige Skibsnumer (Bagb.’ Vagt).
Dræg, et lille Anker m. 4 Arme og Flige, men
uden Ankerstok; benyttes som oftest p. Baade.
Tidligere benyttedes under Kamp En tred.
under Raanokkerne t. at hold-e fast p. et
fjendtligt Sk., man vilde entre.
Drægtighed, Sk.’ Bæreevne; maales i Tons à
2000 Pd. ell. ved Deplacementels Kbk.indh.
Drouipelen, Overkanten af Kanonportene.
Dublere,« at skyde m. begge Sider p. engang;
er ogsaa at indeslutte en fjendtlig Styrke p.
begge Sider og altsaa bringe den i dobb. Ild.
Duc d’Albe, en svær Fortøjn.’pæl sammensat
af flere mindre i Havbunden nedrammede
Pæle.
Duge, de Breder S.dug, hvoraf et S. er
sammensyet. — D. op er ved Beslaan. af et S. al
lægge det i glatte og lige Lag.
Dugt, flere sammensnoede Skibmandsgarn; af
D: sammenslaas det større Tovværk.
Dumpe en Kanon er at sigte saa højt op med
den, som Raperlen tillader.
Duukraft, en stor Pram med et Dæk, hvorp. en
Kran med svære Gier.
Duvning kaldes Sk.’ op- og nedgaaende
Bevægelse i Søen efter dets Længderetning.
Dvælg, et Kosteskaft m. Klude p. Enden t. at
tørre af med, navnlig i en Baad.
Dybdeu af et Sejl er dets Højde.
Dybgaaende, Afstanden fra Vandlinien til
Kjolens Underkant.
Dyblod, et sværere Lod til at maale større
Havdybder
Dynnlng, en Bevægelse i Søen fra en Vind,
der har blæst.
Dæk, et Slags Gulv at Bræder ell. Planker
tvers over Sk. I Krigssk: findes foruden
Batterid: endnu et D., Banjerd., t.
Mandskabets- Ophold. I Koffardisk: findes som
oftest kun det øversle D.; undertiden i større
Sk: dog tillige et Mellemd. for Styrke. I
større Dampsk:, navnl. Paketter, findes flere
Dæk. — D.baad, en større S.baad m. D.;
som oftest klinkbygget. — D.’bjælker,
svære tversk.’ Bjælker, der bære D:; ere
lidt højere i Midten for at hæve D. her,
saaledes at Vandet lettere kan løbe n. mod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
