Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ordfortegnelse over de vigtigste Søudtryk - Dæmpe ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DÆMPE—FASTESTOPPER.
519
Sk.’siden, naar en Sø slaar ind p. D. —
D.’knæer, svære Jernknæer, der holde
D.’bjælkernes Underkant fast t. Sk.’siden.
D. bjælkernes Overkant er ligel. forbunden t.
Sk.’siden ved- Knæer, der kaldes forkerte
Knæer. — D.kraveller, tyndere langsk.’
Bjælker under D. — D.’ribber, endnu
tyndere Bjælker, som ligge tverskibs rnell.
D.’bjæl-kerne. — D.’stotter, Jernstøtter, der bære
Midten af D.’bjælkerne op. — D.’vægere,
sværere indenbords Planker, i hvilke
Enderne af D.’bjælkerne ere nedfalsede. —
D.’plan kerne ere af Fyr og ligge langsk.’
ovenpaa D.’bjælkerne og danne saal. det
egentlige D. Midtsk.’ ere de af Eg og
tykkere; denne Del af D. kaldes Fisken.
Dæmpe Aarerne, at omvikle dem, saaat de
ingen Støj gjøre, naar der ros (f. Ex. p. en
Patrouillebaad); dæmpe et S., at tvinge det
sammen, saaledes at det ikke blæser saa
meget ud.
Dæiupgaardlug, et Tov, hvorm. man kan dæmpe
et Mærss.; det gaar fra det staaende Lig op
langs Forkanten t. Midten af Raaen.
Strammes det, forhindrer det derved S. fra at
blæse ud.
Dødvande, den Vandmasse, som slæbes m.
agtenfor Sk., naar dette har Fart gj. Vandet.
Derken, el Lukaf agterude i Krigssk:, ell. ogsaa
den skarpe Del af Sk. lige foran Agterstævnen.
Eftermlddagsvagt, fra Kl. 4 til 8 Efterm.
Ekvlpagemester, en Officer, der har Opsigt med
Arbejderne p. Værftet og holder Orden p.
dette.
Ekvipere, at udruste og tiltakle et Sk., navnlig
et Krigsskib.
Elevation, den Vinkel, som en Kanons
Sigtelinie er over den horisontale Retning.
Embargo, Beslaglæggelse af Handelsskibe.
Ende, alm. Navn paa Tov ombord.
Endevende, at vende et Tov, naar det er slidt,
saal. at den faste Part bliver halende Part
og omvendt.
Enkeltbænkede kaldes Fartøjer, hvor der kun
kan sidde en Mand paa hver Tofte.
Entre, at gaa tilvejrs op langs Vantene o. s. v.,
ell. ogsaa at storme et fjendtligt Sk. for at
erobre det. — E.skifte. Mandskabet deles
p. Krigssk: i 1ste E. (som oftest af Kongens
Kv.), der navnl. skal bruges t. at entre en
Fjende, 2det E. (s. o. af Dronn.’ Kv.) t. at
afslaa Entr., og endelig en Reserve. —
E.net ophænges i Krigstid rundt omkring
Sk. siderne for at vanskeliggjøre en fjendtlig
Entr. — E.pig, et Slags Spyd, hvorm. man
under Entr, forhindrer Fjenden fra at trænge
ind gj. Kanonportene.
Esslng, Relingen paa en Baad.
Etinaal, tilsøs et Døgn, fra Midd. til Midd.
Evert, et fladbundet holstensk Kystfartøj m. en
Jagt- og en Papegøjemast.
Fabrlkmester er den Tekniker, der p. Værftet
forestaar Skibsbygningen.
Fald, det Tov, hvorm. et S. hejses. I Sk.’bygn.
er det Vinklen mell. lo St. Tømmer.
Falde i et Fartøj, en Kommando t. Baadsbesætn.
om at gaa n. i Fartøjet og gjøre det klart.
Faldereb, en Udskjær. i Sk.’siden over øverste
Dæk t. Ind- ell. Udgang; ogsaa den Honnør,
der gives Officerer og Embedsmænd, naar
de ankomme ombord eller gaa fra Sk. —
F.’lærlinge, de Drenge, der stille sig ved
F. for at gjøre Honnør, naar der pibes af
Underofficeren. — F.’trappen hænger
udenbords op t. F. Undertiden er der i Stedet
for fastspigret F.’tiin op ad Skibssiden.
Faldnet udspændes under Kamp over Dækket
for at skjærme Mandskabet mod at rammes
af nedskudte Gjenstande.
Faldpaler, korte Jernst:, der under Spillets
Om-drejn. forhindrer det fra at gaa tilbage, idet
Palerne efterhaanden falde ned bag faste
Jernknaster.
Faldporte, Kanonporle, der sidde p. Hængsler,
saal. at de kunne falde n. p. Sk.’siden.
Faldshorn (ell. F.’barm), den øverste Spids af
et Stagsejl, hvori Faldet sidder.
Faldlove, Tove t. at holde sig fast ved p.
udsatte Steder, f. Ex. ud langs Sprydet.
Fald mider! raabes af Folk tilvejrs t. Advarsel,
naar de kaste Noget ned paa Dækket.
Fange er at naje en Ende løseligt t. noget. —
F. en Ugle, at faa bakke S: imod den
Vagthavendes Villie enten ved Vindspring ell.
ved slet Styring. — F.bjælke er et Tvertræ
med Kofilnagler t. at tilkaste Ender p.; de
anbringes om Masterne ell. iborde ved
Vantene. — F.line, det Tov, hvorm. en Baad
fortøjes.
Fart, Sk.’ Hastighed gj. Vandet fremefter. Er
ogsaa Tovenes Visning gj. Blokke.
Fartøj kaldes t. Orlogs en Baad, til Koffardis
derimod et mindre Skib.
Fastestopper, se Stopper.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
