Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ordfortegnelse over de vigtigste Søudtryk - Klæde ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KLÆDE—KRYDSGODS.
525
Letn. o. s. v. — K.gods er alle de Tove
el!. Kjæder, der høre t. K. ell. K.bommen,
f. Ex. K.skjøder, K.barduner o. s. v. — K.net
udspændes under K.bommen mell.
Bardunerne, baade for at kunne samle K. ind,
naar den hales n., og for at bjerge Folk,
der falde n fra K.bommen.
Klæde et Tov, at om vikle det m. Sk mandsgarn
for at beskytte det.
Klædn., hele et Sk.’ ydre og indre Plankebeklædn.
Knap, en lille rund Klods p. Toppen al’
Bramstangen ell. p. et Flagspil, m. smaa
Rulleskiver t. at vise Flagliner gj.
Knebel, en Træpind, der sættes gj. et Øje p.
et Tov ell. en Strop for at stoppe Tovet ell.
for at forene to Øjne ell. Stropper.
Knob kaldes en Knude p. et Tov ell. et Maal
p. 7 Favne af Loglinen.
Knæ, et svært St. Jern ell. Træ med to p.
hinanden næsten lodrette Arme, hvorm. to
Tøm-mere kunne holdes sammen, idet Armene
boltes t. dem begge.
Knægt, et opretstaaende kort Tømmer m.
Skiver, hvorigj. Tove kunne vises.
Knækstøppere, Brandgods, der sættes p. et Tov
ell. en Kjæde for at optage eadel af Kraften
ved et pludseligt Ryk, hvorved de da s. o.
knække over (f. Ex. Knæktove v. et Sk.’
Afløbning).
Kobberfast siges om et Sk., der har
Kobberbolte i Kjølen og saalangt op i Klædn., som
Kobberforhudn. rækker.
Kobryggen, Dækket mell. Stor- og Fokkemast;
saal. kaldes ogsaa et svært Landgangsbrædt.
Kofilnagler, solide Jernpinde, der sættes n. gj.
Huller i en Naglebænk, og hvorom det
løbende Tovværk tilkastes.
Koggers, en cylindrisk Daase af Læder, tidligere
af Kobber, hvori Haandlangcren ved Kanonen
henter Kardusen.
Kolonne, en Række Sk. i Kjølvandsorden, o: det
ene bag det andet.
Kommandobro, en lille Bro tvers over Helingen
af et Dampsk., hvorfra den Kommanderende
har bedre Udsigt.
Kongens Kvarter, de ulige Nr. af Mandskabet
(Slyrb.’ Vagt).
Konvoj, en Saml. Handelssk: under Beskyttelse
af el Krigssk.
Kordeler, 3 sammenslaaede Dugter.
Kop, det øverste af et Gangspil ell. af Roret.
Korkfinder, Pose af flettet Tovværk fyldt m.
Korkaffald; bruges som Friholt.
Korporal, Bøssesmeden omb. p. et Krigssk.
Korte Bramstæ nger, saadanne, der ikke have det
øverste St., langs hvilket ellers Bovenbrams,
hejses; kaldes ogsaa Vinterbramstænger eli.
Trommestokke.
Korvet, et fuldrigget Smastet Krigssk., der kun
fører Kanoner p. det aabne Dæk. Man har
dog Sværk:, der vel have et lukket Batteri,
men i saa Fald ingen Kanoner p. Dækket.
Koste udsættes undertiden som Mærker p. en
Grund ell. langs et Løb (se Prik).
Kous, en afrundet Jernring, der kan bændsles
fast t. el Tov, ell. er smedet sammen m. en
Hage ell en Øjebolt.
Kovending, en Drejn. p. 20 Streger, saal. at
man fra Bidevind først falder 10 Streger
bort fra Vinden, t. denne er agterind, og
luver dernæst 10 Streger op, indt. man er
bidevind over den anden Boug.
Kooje, en Aabn. i Sk.’siden ell. Dækket for
Lys og Luft; lukkes m. et tykt Glas i en
Indfatn., der kan skrues ell. kiles fast vandtæt.
Kragejolle, større S.baad m. 1 Mast, Spryds.,
Fok, Klyver og Tops.
Kran, et Hejseapparat t. svære Vægte. —
K.bjælke, et svært Tømmer ell. ogsaa et
Jernknæ m Skiver i Nokken t. Katløberen.
Under K. hænger Kranankeret i Pertyrlinen.
K. støttes nedefter ved et Knæ (K.trykker).
Krap betyder snever, kort, tæt. – K.Sø, kort,
toppet Bølgegang.
Kraveller, Bjælker, der lægges langsk.’ meli.
Dæksbjælkerne, der gaa tversk.’.
Kravelbygget siges om et Sk., naar
Klædningsplankerne ligge i Flugt, Kant mod Kant; de
ere da hver for sig boltede fast t. Spanterne
(se Klinkbygget).
Krigen, et svært Tømmer, der forbinder
Forstævnen m Kjølen p. Indersiden. P.
Ydersiden ligger foran Forstævnen Yderkrigen n.
mod Kjølen.
Krmnholter, afsides Kroge nede i Sk. —K.’gast,
en doven Mand, der skjuler sig, kryber i
K:, under Arbejdet.
Krydse, at arbejde sig m. et S.sk. op mod
Vinden ved at sejle bidevind afvexlende over
begge Bouge. Er ogsaa at sno et Tov rundt
udenom en Surring for at stivne denne.
Krydsgods er det løbende Gods p. den agterste
Mast i en Tremaster, dog nærmest
K.stan-gens Gods. — K.holt, en meget svær Klampe
m. to Horn skraat opefter og et Tvertræ t.
Tilkastn. af Varp, Underhalser, Skjøder o. 1.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
