Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ordfortegnelse over de vigtigste Søudtryk - Krænge ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
526 KRÆNGE—LIDSN ING.
— K.pejling, Pejling af to Punkter p. Land.
— K.stang, den Stang, der danner
Mesans-mastens Forlængelse. Alle forskj.
Sammensætn: K.raa, K.mærs, K.s. o. s. v. angive at
Raaen, Mærset o. s. v hører t. K.toppen.
Krænge, at hælde over t. den læ Side ved
Vindens Tryk. — K. i et Tov, det samme
som Kurrø.
Krængnlngstryk, Vandets større Tryk mod den læ
end mod den luv Boug, naar Sk. krænger
og gjør Fart; det søger at tvinge Sk.’
Forende op mod Vinden (luve). V. Sakn. er
der K. p. læ Laaring, og det søger at faa
Sk. t. at falde.
Krobelspi], et lille Spil, der staar fast om
Masten og drejes m. en Svingel.
Kuf, et næsten rundgattet Sk. m. temmelig
flad Boug, stærkt Spring, fladbundet og med
Sværd. Det har s. o. 2 Master og er taklet
næsten som en Galease.
Kuglekrands, en Tovkrans, indeni hvilken
Kuglerne lægges p. Dækket, saaat de ikke kunne
rulle bort.
Kuglerammer, Jernrammer rundt om Lugerne
og iborde mell. Kanonerne, t. at lægge
Kugler i.
Kuldsejl, et S.dugsrør, hvorigj. frisk Luft ledes
n. i Sk.
Kuldsejle er det samme som at kæntre.
Kulhuller, Huller i Dækket, hvorigj. Kullene
styrtes n. i Kulkasserne.
Kuling, Udtrykket for Vindens Styrke, og
benævnes efter de Sejl, den tillader at føre,
f. Ex. Rebet Mærss.’k., naar man maa have
1 à 2 Reb i Mærss:
Kurs, den Retn. Sk. kommer frem i. Den
angives ved Vinklen mell. Sk.’ Kjøl ell.
Midterlinie og Nord- og Sydlinien (retvisende,
misvisende ell. devierende).
Rutter, et velsejlende, slankt Sk. m. en Mast
og Stang, og’ horisontalt Spryd.
Kvarter, Halvdelen af Mandskabet, Kongens K.
de ulige, Dronn.’ K. de lige Nr. — K.mand,
en Haandværkerunderofflcer. — K.mester
kaldtes tidligere Matrosunderoff: af laveste
Grad.
Kvartraa, den Del af Raaen, der er midt mell.
Nokken og Midten.
Rvarttakkel, en Tallie, der hænges op p. Kvartraa
(af Underraaen) og benyttes t. at hejse
Gjen-stande over Relingen.
Rvejl, Bunke ell. Bugter af Tovværk.
Kveldsvagt fra 12 Midd. t. 4 Em.
Kværken, enten Vinklen i et Knæ ell. øverste
Hjørne af et Gaffels, ved Masten.
Kæntre er, at en Baad ell. et Sk. vælter om
m. Kjøien opad.
Kelekost, et Slags Svaber p. et Skaft; benyttes
under Skydn. t. at afvadske Kanonerne for
at køle dem eller til at fugte Sk.’siden, for
at Ilden fra Kanonerne ikke skal antænde den.
Laaring, Sk.’ Runding agter ind imod
Agterstævnen. — L.’fartøjer, de Baade, der
hænge under Jollebomme p. Siden agterude.
Ladebom, en skraa Bom ved Masten t. at svinge
ud over Sk.’siden ell. hen over en Luge.
Den har et Takkel p. Toppen t. at hejse
svære Gjenst: op fra Land, hvorefter
Ladebommen svinges, og de fires n. i Lasten;
omvendt ved Losn.
Lademærke, en hvidmalet Cirkel m. en
horisontal Streg, der males p Sk.’siden og
angiver Mærket for, hvor dybt Sk. maa lastes.
Lag er hele et Batteris Række Kanoner p. den
ene Side. Give »del glatte L.«, at afskyde
alle Kanoner samtidigt.
Landtoning, en Tegn, af Kysten t. Vejledn., naar
man anduver Land.
Langrem, det forreste Undervant p. hver Side.
Langsallng, et Træstykke, der fastboltes t. Masten
og hviler p. Sal.’knæer; ligger i langsk.’
Retn. og bærer Tversal: og Mærs.
Langskibs, Retn. parallel m. Kjøien
Langspledsning, se Spledsn.
Lapsalve, at overstryge m. Tjære.
Låring, en ganske svag begyndende Brise.
Laske, at samle Enderne af to St: Tømmer v.
at afskjære dem skraat.
Lastpumpe, en lille P. t. at tage fersk Vand op
fra Vandkasserne.
Latinsejl ere trapezformede S.
Lavere, en ældre Benævnelse for at krydse.
Lejder, enten en Tovstige, ell. ogsaa et Tov t.
at hejse et S. langsm., f. Ex. Klyverl., det
samme som Stander.
Lemmergatter, Huller i Bundstokkene, forat
Lastvandet kan have frit Løb t. Pumperne.
Lempe^ at forandre Styrlastigheden ved at flytte
Vægte f. Ex. Ballastjern, som da kaldes
L.jern.
Levende siges om S:, naar de ere stillede i
Vindens Retning, hvorved de slaa frem og
tilbage.
Lldsnlng, smækkre Tove, hvorm. Gaffels.’ forreste
Lig gjøres fast om Masten; der trækkes da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
