Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ordfortegnelse over de vigtigste Søudtryk - Lig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LIG — MAHL.
527
Klaader p. Lidsetovet. Stags: lidses
undertiden t. Standeren.
Lig, de Tove, der ere syede langs Kanterne af
et S.
Ligge bi ell. underdrejet, at ligge bidevind
i Storm m. magelige S: — L. mell. Vind
og Strøm siges om et t. Ankers liggende
Sk., naar Vind og Strøm modvirke hinanden,
saaat ingen af dem kan bringe Sk. t. at
svaje op for Ankeret, enten vindret ell.
strømret. — L. opbrast, at stille nogle
S. fulde, andre bakke, saaat Sk. omtrent
ligger stille. — L. paa ret Kjøl siges,
naar Sk. ikke hælder t. nogen af Siderne.
— L.p. Hælen siges om et Sk., der ligger
dybere agter, end det skal; ligger det
derimod dybere for, da ligger det p. Næsen.
— L. p. Svaj siges, naar Sk. ligger for et
enkelt Anker; har det 2 Ankre ude, ligger
det fortøjet.^; ^3
Linegods er ganske smækkert og fint Tovværk.
Linieskib, et tremastet, fuldrigget Krigssk. m. 2
lukkede Batterier og tillige m. Kanoner p.
det øverste Dæk.
Llvholt; den Dæksplanke, der ligger nærmest
Vaterbordet.
Lodde, at maale Vandets Dybde m. et Lod
(Dyb- ell. Haandlod).
Lodskud, Resultatet af en Lodn.
Logbog, Sk.’ Journal.
Logge, at maale Sk.’ Fart v. Hjælp af Loggen.
Lokaiaüraktion er Jernmassernes Indvirkn. omb.
p. Kompassets Magnetnaal, hvorv. denne
drejes lidt ud af sin Still.
Lommen, Aarens svære runde Del.
Lorge, en lille fladbundet Baad ell. Pram, der.
bruges som Færge over et smalt Sund.
Losse, at gjøre et Tov, der staar fast, løst.
Naar S: skulle tilsættes, gjøres de først los.
Luf! kommanderes til Rorgængeren, naar han
med Roret skal dreje Sk. nærmere t. Vinden.
Luge, et Hul i Dækket t. Passage ell. t. Ladn.’
Ombordbringelse ell. Losn. Omkring Lugen
er en opstaaende Kant, der kaldes L.karm.
L. lukkes v. et L.jern. Det Brædt, der
lægges over, kaldes ogsaa L.
Lugger, et lille 3mastet Sk. m. et enkelt stort
Raas. p. hver Mast og en Klyver; ses især
i Frankrig.
Luv, den Side, hvorfra Vinden kommer.
Kaldes ogsaa Luvart.
Luve, at dreje med Skibets Forende op mod
Vinden.
Luvgjerrlg siges om et Sk., der er tilbøjeligt t.
at luve.
Luvholder, et Sk., der ikke driver meget under
bidevind Sejlads og altsaa krydser godt.
Læ, den Side, der er borte fra Vinden. Om
Læ betyder nede i Sk.
Læger. Et Sk. er p. en L., naar det i
Stormvejr har Landet saa tæt i Læ, at man kun
med Besvær kan klare sig fra at drive ind
p. Grund.
Lægter, en Pram, hvori Ladn. omlosses, naar
Sk. ej kan flyde helt op t. Lossepladsen;
er ogsaa en svær Pram m. en Kran.
Læk ell. Lækage, en Utæthed, gj. hvilken
Vandet strømmer ind i Sk.
Lændse, i Stormvejr at sejle lige bort fra Vinden.
Længe, en Tovstrop t. Ophejsn. af svære
Gjen-stande, f. Ex. Fadeværk, Kanoner o. s. v.
Lænkekous, to sammensmedede Kouse.
Læns betyder, at der intet Vand er i Sk. ell.
ved Pumpen.
Læsejl, lette S:, der hejses op langs Yderkant
(det staaende Lig) af Raas:, og spiles ud t.
Læs.’spir, som danne en Fortsættelse udefter
af Raaen; de kunne kun benyttes m.
gunstig Vind.
Løb, Sk.’ Form under Vandet.
Løbende Gods, alt det Tovværk omb., der
benyttes ved S:’ og Ræernes Manøvrering.
Leberblok, den Blok af en Tallie, hvorfra
Løberen (Talliens Tov) kommer.
Løbeoje, dannes v. at slikke Tampen af et Tov
gj. et lille spledset Øje i den anden Tamp,
saal. at Løbeøjet altsaa kan gjøres stort
ell. lille.
Lej, svag (om Kulingen). L. p. Roret siges
om et Sk., der er for lidt luvgjerrigt.
Loje siges om Kul., naar den bliver mindre stærk.
Løjerter, Ringe, der trækkes p. et Stags.’
Stander, og hvort. Stags, fastgjøres, saaat dette
let glider op og n. langsm. Standeren. 1
S: er det smaa Øjne af Tov, indspledsede i
Liget.
Lønning, et Rækværk langs Sk.’siden, naar Rel.
kun er lav. Støtterne, som L. hviler i,
kaldes L.’sceptre ell. L.’støtter.
Leshager, en Kjættingstrop, der sættes fast i
et Fartøjs Bund og Stævn, saal. at
Jolle-tallierne kunne hugges heri, naar Fartøjet
skal hejses.
Mahl, de Skabeloner, der benyttes ved
Skibsbygning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
