Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ordfortegnelse over de vigtigste Søudtryk - Mane ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
528
MANE —NORDBAAD.
Mane et Tov er at bringe det hen t. de Steder,
hvor det skal bruges. F. Ex. M. Kabellar.:
vise den rundt om Spillet; m. Lodline:
vise Tampen udenb. hen i’orefter t. Loddet.
Manifest, en Fortegnelse over Ladn. omb., de
enkelte St:’ Mærker og Nr., Fragt o. s. v.
Mantel, en Klapløber, p. hvis halende Part der
er gjort en Tallie fast.
Marinering, en Sejldugstud t. at lede Vandet, f. Ex.
udenp. Spygatterne, p. en Pumpetud o. s. v.
Mast er et svært, undertiden af flere St:
samlet Tømmer, der staar omtrent lodret i
Vejret i et M.spor ovenp. Kjølen. Den gaar op
gj. Huller i Dækket, i M.fisken, og fastkiles
her m. M.kiler. — M.kran, en høj Bygn.
m. et Horn, hvorfra der hænger svære Gier
ned, hvorm. Masterne kunne hejses op og
derefter lires n. p. Plads i Sk. — M.krave
er en S.dugstætn. omkring Masten i
Maste-fisken.
Math, Medhjælper, f. Ex. Koksm., Baadsmandsm.
Matter p.lægges forskj. Steder for Skamfiling,
f. Ex. Brasm. p. Raaen for ej at skamfile
Vantet, Stagm. for Unders:’ Skyld o. s. v.
Melleindæk kaldes i Kotfardisk: det underste Dæk.
Mellemstævr, et Tømmer indenfor Agterstævnen
for at styrke denne.
Mesan, det agterste Gaffels, p. Tremastere.
Messen betyder baade Officerernes og
Embeds-mændenes fælleds Bespisn. omb. og den
Kahjt, hvor de spise. M. forestaas af en
M.forstander, der vælges hert. Vil Ingen
være det frivillig, skal Trediekomdr. p tage
sig dette Hverv.
Middeispanf, det bredeste Spant i et Sk.
Midtskibs er enten den mellemste Del af Sk.
mell. Stor- og Fokkemast, eller nærmest
Diametralplanet i Modsætn. t. iborde
(nærmest Sk.’siden). — Roret er m., naar
Rorpinden stilles i Diametralplanet.
Misvisning er den Vinkel, som Magnetnaalens
Retn. danner m. Meridianen (retvisende Nord).
Mole, en Dæmning, der skjærmer imod
Bølgeslaget, saaat Sk: kunne finde Læ bag den.
Moring, en svær Fortøjn.’bøje.
Muddre in. Kjolen er, naar man sejler p. saa
grundt Vande og m. saa blød Bund, at
Kjølen rører denne og sætter den i Bevægelse.
Mukkert, en svær Hammer, m. langt Skaft.
Mundingshætte er en S.dugspose, der tages over
Mundingen af en Kanon, forat Ladn. ikke
skal blive vaad, naar Søen slaar op mod
Kanonen.
Mus, en stor Knude p. Kabellar. for at forhindre
de Sejsinger, hvorm. den surres sammen
m. Ankerkjæden under Ankerets Letn., fra
at glide henad Kabellar.
Muse en Hage er at binde et St. Line gj. et
Hul i Hagens Spids og tvers over Hagen,
saal. at denne ikke kan hugge sig ud ell. los.
Mærlespiger, en krum og spids Jernpren, der
bruges t. at aabne et Tovs Dugter fra
hverandre, naar det skal spledses.
Mærling, et Slags tyndt Linegods.
Mærs er en næsten 4kantet Platform noget
under Mastetoppen; det hviler p. Salingerne.
Naad, Sammenstødet p langs mell. to Planker.
N. i et S. kaldes Sammensyn. af de forskj:
Længder S.dug.
Naglebænk, en fremspringende Trækant, hvorigj.
der sættes Kofilnagler for Tovenes Tilkastn.
Naglehud, en m. Trænagler fæstet Træbeklædn.
over Sk.’ Bund.
Naje, at sætte noget fast m. et Bændsel. —
N.strop, en lille Strop om en Blok, Kous
e. 1., forat man kan n. dem fast.
Nathus, et lukket Stativ, hvori Kompasset
opstilles p. Dækket. — N. lamper,
Messinglamper p. N.
Natte betyder at fugte.
Navigabcl, sejlbar, siges om et Sk-, et Sund o. s. v.
Navigation, Kunsten at finde Vej over Havel. —
Navigatør, den, der har Kundskab heri.
Nedfalse ell. nedhage, at gjøre en Opskjæring
i et Tømmer, saaat det kan passe n. over
et andet.
Nedhaler, et Tov, der bruges t. at n.hale et S.
Nok, den yderste Ende af et Rundholt. —
N.bændsel, det Bændsel, hvorm. et S. er
befæstet t. N. af sin Raa. I S. sidder hert.
en N.kous ell. N.løjert. — N.klamper
spigres p. Enden af en Raa, forat Takkeladsen
og N.bændslet ej skal glide indefter. —
N.pert, en n.hængende Tovbugt p. N. af
Mærseræerne, hvori den yderste Mand v.
Stikbouten kan staa. — N.takler, solide,
4skaarne Tallier (altsaa mell. 2 toskivede
Blokke), hvis Løberblok hugges i Kouse p.
N. af Stor-ell. Fokkeraaen; den anden Blok
sættes fast p. svære Gjenstande, der skulle
hejses ind i ell. ud af Sk.
Nordbaad, en stor, jagttaklet Baad t. Transport
af Gods, navnl. v. Krigssk:’ Ekviper, ell.
Desarmer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
