Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ordfortegnelse over de vigtigste Søudtryk - Stampe ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
534
STAMPE—STØD.
forind, og saa dreje 6 Streger videre (falde),
t. man er Bidevind over den anden Boug.
Stampe siges om et Sk., naar det duver
voldsomt i Søen.
Stander, et Tov, langs hvilket et Stags, hejses ;
ogsaa et 3kantet aflangt Flag, der bruges
dels t. Signaler., dels t. Kjendetegn p.
Stor-’ toppen for en Kommandør. — St.mand
kaldes en Officer, der fører St., ell. det Sk.,
hvor en Kommandost. vajer. — S t.lig, den
Kant af et Stags., der farer langs St:, og
hvorp. Løjerterne ere anbragte.
Stang, ethvert Rundholt, der danner Mastens
Forlængelse opefter.
Stjert, et kort St. Tov, der er fæstet t. en Blok
(Stj.blok) ell. Kous (Stj.kous).
Stik, de forskj. Maader, hvorp. Tampen af et
Tov fastbindes t. et andet Tov, om et
Rundholt o. s. v. — S.bjælkcr, Dæksbjælker, der
kun naa halvt over, f. Ex., hvor der er en
Udskjær. for en Luge. — S.bout er et St.
Tov, hvorm. de øverste Hjørner af et Mærss.
ell. Unders, under Rebn. hales op og surres
t. Raaen. V. hvert Reb findes i det staaende
Lig af Sejlet en Rebkous, hvorigj. S.bouten
skjæres.
Stikke Kjæde, at lade mere Kjæde gaa ud gj.
Klydset; det gjøres for al faa Sk. t. at ligge
bedre fast. — S. op Halsene, at løfte
Halsbarmen af Unders, noget op, forat man
under Vending kan være lige klar t. at
brase om.
Stikline, et Slags smækkert Linegods
Stlvt siges om et Sk., der ikke let krænger
over, ell. om et Tov, der er godt strakt; er
Tovet meget strakt, siges det al være harpest.
Stokke et Anker, at isætte Ankerstokken.
Stopper, en Sejsing, der er fastgjort v. enkelte
Toves Tflkastn.’sled for at stoppe Tovet,
medens man kaster t., f. Ex. v. Underhalser
og Skjøder, Under- og Mærsebraser. — Er
ogsaa et svært t. en Bolt i Dækket fastgjort
Tov, der surres t. Ankerkjæden, naar man
ligger t. Ankers (Fastestopper).
Stormasten, den midterste Mast af 3, den
agterste (ell. højeste) af 2. Foran alt Gods t.
denne Rejsn. sættes Betegnelsen »Store«.
Stormlejder, en Tovstige m. Trætrin.
Stormmesan, den mindste af de 2 Mesaner.
Straakjel, en Planke, der sidder under Kjølen.
Stræber, en Træ- ell. Jernstok, der bruges t.
at udspile ell. understøtte noget.
Strækboug er under Krydsn. den Boug, p.
hvil
ken man kan komme den rigtige Kurs t.
Maalet nærmest.
Strække, at stivne; strække S: er at hejse dem,
t. de blive helt strakte. Strække op i en
Vending, at vinde op imod Vinden. — S.reb
kaldes det øverste Reb, da man ofle i ældre,
forstrakte S: maa tage dette Reb ind for at
kunne faa S. godt strakt, idet S. ellers vilde
være for langt. — S.tov, et Tov langs en
Raa, v. hvilket S. bændsles; ogsaa et Tov
t. at holde sig fast ved.
Siremanker, et Varpanker, som udføres for at
faa Sk. t. at svaje den rigtige Vej ved
Strøm-kæntr. for at holde klart Anker. — S.kobl.,
de ved 2 Strømmes Møden fremkaldte
Hvirvler i Vandet. — S.kæntr, er Strømmens
Skiften ved Ebbe og Flod. — S.rase, den
stærkeste S. i Midlen af et snevert Farvand.
Stutflag, et 4kantet Flag uden Split. — S.garn,
Kabelgarn, der ere flækkede gj., saa de ere
svagere end ellers. Bruges f. Ex. til S?
Beslaan., naar man hurtig vil kunne rive
dem los fra Dækket. At ligge p. S. er at
sove i Klæderne for hurtig at kunne være
p.færde — S.lap er et dobbelt Lag S.dug^
p. de Steder, hvor et S. behøver den meste
Styrke ell. er mest udsat for Slid.
Stuvholt, Brænde, Kiler o. s. v., der bruges t. at
afstive m. v. Lastens Stuvn.
Stykgie, en svær Tallie fra Underraaen, hvorm.
tidligere Kanonerne hejstes omb. Nu hejses
de omb. v. Kran.
Styktallier ell. Sidetallier, de Tallier, hvorm.
en Kanon hales ud i Porten (t. Boide).
Styrbord, den højre Side af Sk., naar man ser
forefter (se iøvrigt Sammensætn: nr. Bagb.;
Sammensætn: m. Styrb. ere det modsatte af
disse).
Styre, v. Rorets Hjælp at holde Sk. i en
bestemt Retn. V. bidevind S.ads styres efter
S:, idet disse skulle holdes netop fulde, og
Kursen noteres; ved rum S.ads styres den
bestemte Kurs efter Kompasset, og S: stilles
derefter. — S.kompas er det Kompas,
hvorefter der styres. — S.mand kommer efter
Sk ’føl eren som Befal.’mand p. et Handelssk.
Styrtese, en Sø, der bryder voldsomt ind over Sk.
Slængegods, al den Takkelads, der hører t.
Fastestængerne; Vant, Stag, Barduner,
Vindereb o. s. v.
Stævn, se For- og Agterstævn.
Stævne en Gjenstand, at styre lige imod den.
Sted, Kanten mell. 2 Plankeender.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
