Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De nyttige Bjergarter og Stenbryderen - Jordens Udviklingshistorie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JORDENS UDVIKLINGSHISTORIE.
9
det paany til Damp og steg atter tilvejrs. Under sit Løb begyndte Vandet
allerede nu at udøve sin sønderdelende Indflydelse paa Jordens faste Masser.
Paa Grund af den høje Temperatur blev denne Indflydelse betydelig forøget,
og Luftens store Kulsyreholdigbed samt muligvis ogsaa andre kraftigt virkende
luftformige Stoffer bidroge ogsaa deres til at bevirke Forandringer i
Jordskorpens kemiske Sammensætning og fysiske Beskaffenhed. Nu og da brød
der flydende Masser frem gjennem den tynde Skorpe, og de lignede alle
hverandre idetmindste deri, at deres Temperatur var glødende, og at den i
Forening med Vandet, Kulsyren m. fl. Stoffer indvirkede paa nærliggende Dele
af Jordens stivnede Skal.
Jordens kemiske og fysiske Kræfter have altid staaet i en nøje
Vexel-virkning til hinanden, men denne har dog aldrig været saa mægtig som i
Jordens Ungdomstid. Under visse Perioder vare de som indslumrede men
aldrig vare de dog hendøde, og Materien kunde aldrig komme helt til Ro, da
de uafladeligt rettede deres Anfald mod den. Disse Kræfter kunne stundom
synes svage, og den Virkning, de opnaa, kan mangen Gang forefalde ubetydelig,
men Resultatet af deres Virksomhed bliver dog storartet, idet de jo arbejde
uophørligt i Tidernes Løb. Det vil derfor være vanskeligt at give et absolut
bekræftende Svar paa det Spørgsmaal, om vi i de Bjergarter, der tjene alle
de andre til Underlag, og som følgelig maa betragtes som tilhørende den
Bjergformation, der først stivnede, se oprindelige Prøver paa Jordens ældste
Stenskorpe.
Jordens Urstoffer, de Stoffer, hvoraf Bjergarterne dannedes, have en
omskiftende og urolig Natur. Ved første gunstige Lejlighed rive de sig løs
fra tidligere Forbindelser og indgaa nye.
Den lille Vanddraabe, der løber ned ad Klippevæggen, opløser det
stenhaarde Underlag og fører et Saltatom med sig, der er saa forsvindende
lille, at ikke engang Kemikeren kan opdage det. Men den næste Draabe gjør
det samme, den følgende ligeledes; endelig medfølger der ogsaa en lille
uop-løst Partikel, der har mistet sit Støttepunkt ved at de opløselige Stoffer ere
bievne førte bort. Paa denne Maade danner der sig en lille Rende, hvori
Vandet løber længere og længere ned ad Bjergskraaningerne; Renden bliver
efterhaanden bredere og dybere, og, naar vi nu se, hvorledes en Strøm har
dannet en flere Tusind Fod dyb Kløft i et Bjerg, kunne vi tænke tilbage paa
den første lille Draabe, som begyndte denne Udhuling i Bjergets Side.
Stenens opløselige Bestanddele, Salte, Alkalier og Syrer trænge sammen
med Vandet ind i de faste Stenes Porer; de brede sig i Dybden og i Viden
og, hvor de finde Lejlighed til at indgaa nye og stærkere Forbindelser, der
standse de, idet de fra den opløste Tilstand gaa over i en uopløselig. Ofte
afsætte de sig i Sprækker og Revner som smukke krystalliserede Mineralier
eller i Form af ublandet Metal. De forandre den kemiske Beskaffenhed af
Bjergmassens Indre. Snart opløse de og medføre adskillige Stoffer, hvorved
Bjerget ligesom smelter eller synker sammen, og i denne Omstændighed kan
man maaske rettest se Anledningen til mange Jordrystelser; eller ogsaa
for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
