Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De nyttige Bjergarter og Stenbryderen - Jordens Udviklingshistorie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10
JORDENS UDVIKLINGSHISTORIE.
øges Bjergets tidligere Masse ved at optage dem; den udvider sig, hæver sig
og løfter de ovenover liggende Bjerglag; de sprænges maaske endogsaa, sættes
paa Kant og trænges til Siden og komme saaledes ofte til at omslutte den
opskudte Bjergmasse som en tyk Skal, der kan strække sig over meget
betydelige Omraader. Den underjordiske Varme, ophedede Dampe, der trænge
frem nedefra, m. m. bidrage ligeledes til i Aartusindernes Løb at bevirke
omfattende Forandringer i Bjergenes Indre, men disse Forandringer ere saa
smaa og foregaa saa langsomt, at de slet ikke kunne iagttages eller paavises
i den forsvindende korte Tid en Menneskeslægt lever her paa Jorden.
Ved de Forskninger, Geologerne anstille, forøges stadigt Antallet af
saadanne forvandlede eller saakaldte metamorfiske Bjergarter, og det er
meget sandsynligt, at ogsaa de Bjergarter, som vi kalde Urformationer, ere
metamorfoserede Dannelser, der først efterhaanden og i Tidernes Løb ere
bievne, hvad de ere.
De Stoffer endelig, som ikke vare i Stand til at opløses i Vand, kunde
derfor ikke undgaa at blive paavirkede af de stadigt fornyede Angreb af de
føromtalte Kræfter; dette var saaledes Tilfældet med Sandkorn, Lerpartikler
m. m. Ved deres forholdsvis betydelige Vægt kunde de nok holde sig en
Tidlang paa den Plads, de engang havde indtaget, men de bleve dog tilsidst
rokkede i deres Leje, og lidt efter lidt gled den højeste Bjergtinde ned i
Dalen. Maaske kom dens enkelte Dele ikke engang til Ro her; maaske bleve
de førte udad mod Havet: de fastere Dele kom da til at afsætte sig langsmed
Kysten og dannede nye Landstrækninger (Deltadannelser), medens derimod de
mindste og letteste Dele endnu længe holdt sig opslammet i det vaade
Element. Tilsidst afsatte de sig dog ogsaa langt fra Kysten i vandrette Lag,
der lidt efter lidt bleve haarde og forvandledes til Sten. Disse Bjergarter
kaldes aflejrede eller sedimentære. I Aflejringerne af dette Slags fandt
mange af Havets daværende Beboere deres Grave; efter Aartusinders Forløb
finder nu Stenbryderen Aftryk af dem, og de blive til stor Nytte for Geologen,
der nu af x4ftrykkenes Art og Beskaffenhed kan bestemme, hvor gammelt det
paagjældende Lag er, og i hvilken geologisk Periode denne Aflejring er
foregaaet.
I Mellemtiden havde der nemlig udviklet sig organisk Liv paa Jorden:
der havde dannet sig Plante- og Dyreformer, og de havde delt sig i
forskjel-lige Arter. Under de klimatiske Forhold, som dengang vare de herskende,
fandtes der selv under de højeste Bredegrader en saa yppig Vegetation som
nu under Troperne. Mægtige Kullejer findes i Jorden: de ere Levningerne af
hine Tiders Planterigdom.
Men endnu var Jordens Dannelsesproces langt fra afsluttet; ja, den
havde ikke engang antaget en roligere Karakter. De nysnævnte sedimentære
Bjergarter, der jo oprindeligt vare aflejrede i vandrette Lag, antoge nu meget
forskjellige Former, idet de stadigt vare underkastede de Forvandlinger, vi
have omtalt i det foregaaende; naar det underliggende Bjerg sank sammen,
fulgte de sedimentære Lag med, og det samme vai’ naturligvis Tilfældet, naar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
