Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De nyttige Bjergarter og Stenbryderen - Jordens Udviklingshistorie - De geologiske Formationer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DE GEOLOGISKE FORMATIONER. 1 ]
Bjergunderlaget hævede sig; paa denne Maade tumledes disse mægtige Lag,
som om de kun havde været tyndt Papir, og antoge allehaande ejendommelige
Former; der dannede sig nye Bjergkjæder, nye Søer og Have.
De geologiske Formatiouer. Man skjelner mellem sedimentære og
eruptive Bjergarter. De første, om hvilke der allerede er bleven talt noget
i det foregaaende, ere dannede dels ved mekanisk Afsætning af Vandet af de
Stoffer, der have været opslemmede deri, saasom Ler, Sand m. m., dels ved
Udfældning i fast Form af saadanne Stoffer, som Vandet har holdt i opløst
Tilstand, saasom kulsur Kalk. De udmærke sig navnlig ved at forekomme i
tynde Lag, der have en betydelig Udstrækning i Længde og Brede, og ved
at indeslutte forstenede Levninger af Dyr og Planter.
De eruptive Bjergarter, der ogsaa kaldes plutoniske i Modsætning til
de sedimentære, som man ogsaa kalder neptuniske, udmærke sig derimod ved
en fuldstændig Mangel paa organiske Levninger og ved en som oftest
krystallinsk Struktur; de optræde derhos som oftest i uregelmæssige Partier, der ere
som skudte op imellem eller endog kastede oven paa de neptuniske Dannelser,
hvis oprindeligt vandrette Lag derved ere bievne forandrede og forstyrrede
paa mange forskjellige Maader.
Dette antyder, at de ere fremkomne under Ildens eller underjordiske
Kræfters Paavirkning, og at de i halvsmeltet Tilstand ere bievne pressede
frem fra Jordens Indre.
De Levninger af et organisk Liv, som de sedimentære Bjergarter
indeslutte, ere enten blot Aftryk af organiske Former, eller de haardere
Legemsdele af et Dyr, saasom Skal, Benbygning, Tænder m. m.; de forekomme dels
i temmelig god liistand, dels forandrede af et eller andet mineralsk Stof,
eller ogsaa, hvis den paagjældende Organisme var en Plante, dennes fastere
Dele med ofte beundringsværdig vel bevaret Bygning, forvandlede til Kul eller
gjennemtrængte af et eller andet uorganisk Stof, altsaa forstenede i
bogstavelig Forstand.
Nu har man fundet, at disse fossile Dyre- og Planteformer i
Almindelighed ere vidt forskjellige fra dem, vi kjende fra Nutidens Dyr og Planter,
ligesom ogsaa, at de forskjellige Bjerglag udmærke sig ved ejendommelige
Forsteninger, der altid ere noget, ofte meget forskjellige fra hverandre;
fremdeles har man fundet, at denne større eller mindre Forskjellighed staar i nøje
Sammenhæng med de enkelte Bjerglags Aldersfølge, idet man nemlig er gaaet
ud fra den ubestridelige Antagelse, at et underliggende Lag i de allerfleste
Tilfælde maa være ældre end det overliggende. Desuden have de geologiske
Forskninger tilstrækkeligt godtgjort, at Dyr- og Planteorganismerne fra deres
første Fremtræden gradvis og uafbrudt have udviklet sig til en bestandigt
højere Grad af Fuldkommenhed. Ben af Pattedyr træffer man først i de yngste
Dannelser, lige i Overfladen af den nuværende Jordskorpe, der kun bestaar af
løse Stoffer, saasom Sand, Ler, Tørvemoser o. lign. Men selv disse Pattedyr
tilhøre som oftest saadanne Arter, som nu ikke mere findes blandt den levende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
