Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Grubedrift - Grubedriftens Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
70
GRUBEDRIFTENS HISTORIE.
havde revet omkuld. En anden Gang slog en fattig Pige Græs i Skoven og
hun saa da, at hun samtidigt med Blomster og Græs ogsaa havde overskaaret
endel fine Traade af rent Sølv. En Hyrde pirrede i Ilden med sin Stav, og
Staven blev fortinnet. Han havde nemlig tændt sit Baal ovenpaa et Tinmalmslag,
og den let reducerede Malm forvandledes da til det smukke Metal. Ved
Kongsberg opdagedes Sølvet ligeledes tilfældigt af en Hyrdedreng, der fandt
det ædle Metal liggende blottet. Ved Salu Grube vises endnu den Plads,
hvor en Geds rødfarvede Haar, ifølge Sagnet, gav den første Anvisning paa
de store Malmrigdomme, og ved Sala skal Sølvmalmen først være bleven
opdaget under Roden af et omblæst Grantræ.
I Egne, der endnu ikke have været besøgte af bjergværksdrivende
Folkestammer, kunne lignende Hændelser endnu meget let indtræffe. Da Spanierne
bosatte sig i Mexikos og Perus Højlande fandt de rent Sølv i Gren- eller
Stilkform, saakaldte Sølvdendriter, der kamformigt stak frem af Bjerget og
hørte til nogle Sølvlag, der vare bievne blottede ved den omgivende
Bjergmasses Forvitring. Naturligvis er Jordoverfladens Malmrigdom dog blevet
haardt medtaget i de Lande, hvor Kulturfolkene have levet i lang Tid, og
der maatte man da grave dybere ned for at opdage nye Skatte. Saaledes
udvikledes efterhaanden Grubedrift i egentlig Forstand.
Grubearbejde udførtes allerede af Ægypterne og Fønicierne, og fra disse
sidstes Koloni Karthago har Kjendskabet hertil vistnok udbredt sig mellem
Folkeslagene ved Middelhavets Kyster. Samtidigt synes man i England at
have brudt Tinmalm. De praktiske Romere forstøde ypperligt at drage Nytte
af de underjordiske Malmlag, til hvis Bearbejdelse de anvendte de Fanger, de
toge i deres stadige Krige. Ogsaa Forbrydere bleve sendte til Bjergværkerne,
og, da vi vide, at en saadan Dom blev anset lige med Dødsstraf, kunne vi
tænke os, at den romerske Grubearbejder maa have ført en lidet
misundelsesværdig Tilværelse. Paa denne Maade blev der arbejdet i Gruber i Spanien,
Frankrig, England, Ungarn, Galizien og Tyskland. I de fleste Tilfælde lignede
dette Slags Grubebrydning nærmest en formelig Udplyndring, men der skriver
sig dog allerede fra Romertiden adskillige Indretninger, der tyde paa vigtige
Fremskridt i Retning af en mere planmæssig Fremgangsmaade. Saaledes
havde man Apparater saavel til Oppumpning af Vandet som til Fornyelse af
Luften i Gruberne, og man synes allerede dengang at have anvendt Ild til
Malmens Brydning. Saaledes fortælles det om Hannibal, at han ved sit Tog
over Alperne har banet sig Vej gjennem Bjergene ved Anvendelse af Ild og
Eddike. Guld fik Romerne i Ægypten og Spanien, og ogsaa i Gallien var
dette ædle Metal Gjenstand for Grubebrydning. Sølv og Bly hentedes fra
Gallien, der ligeledes forsynede Romerne med Kobber og Zink til deres
Bronce-arbejder. Tingruberne fandtes i England, Kviksølvminer i Spanien, medens
Øen Elba og Schlesien vare berømte for deres Jernmalm.
Som allerede omtalt, brøde Romerne Malm ogsaa i Tyskland. Man
kan endnu se Spor heraf i Nærheden af Ems ved Lahn i de saakaldte
»»Krummhälsestrecken« (egentlig Krummhölzstrecken), meget lave Brud, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
