Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Grubedrift - Malmernes Dannelse - Malmernes Formforhold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
84
MALMERNES FORMFORHOLD.
Det er derfor ikke nogen Tilfældighed, at de Formationer, der i Lighed
med Urbjergene samt de siluriske, devoniske, Stenkuls- og permiske
Formationer længst Tid have været udsatte for de metamorfoserende og opløsende
Indvirkninger, netop ere dem, der indeholde den største Malmrigdom, samt at
de ædle Metaller og Ædelstenene helt og holdent ere bundne til disse ældre
Formationer eller til deres Forvitringsprodukter.
Med Tiden forestaar der maaske lignende Forandringer ogsaa i de yngre
Formationer. Nu indeholder Triasformationen navnlig Stensalt, men derhos
flere rige Lag af Jernmalm, der iøvrigt ogsaa forekommer i endnu meget
yngre Dannelser. Naai’ man fraregner nogle rent vulkanske Dannelser,
saa-som Obsidian, Lava, vulkansk Tuf m. m., er der strengt taget ikke en eneste
Stenart uden Malm.
Palmernes Formforhold ere meget forskjellige. Snart udgjøre de
Udfyldninger af Sprækker og Revner, der med skarp Begrænsning gjennemskjære
Lagene eller Masserne
i de Bjergarter, hvori
de forekomme uden
nogetSammenhæng med
Skifringen eller
Lagdannelsen i disse.
Saa-danne Udfyldninger
kaldes Gange, De vexle
i Tykkelse mellem nogle
faa Linier og flere
Hundrede Fod, og deres
Udstrækning i Længde
og Dybde er ligeledes
meget forskjellig. Snart
ere Malmerne lejrede som Lag eller Fløtser i det omgivende Bjerg, saaledes
at de følge dettes Lag; snart have de Form af Stokke, hvorved forstaas
Malmmassei’ af ganske uregelmæssig Skikkelse, undertiden linseformige,
undertiden forgrenede, saaledes at de gaa ind og sprede sig i det omgivende Bjerg,
snart med og snart uden bestemt angiven Retning i Strøg og Fald. Naar
denne Retning stemmer overens med Lagene i den øvrige Bjergmasse, faa
Stokkene Navn af Lagstokke. Saadanne Steder af mindre Omfang, hvor
Malm har samlet sig i rigeligere Mængde, kaldes Kjertier, eller ogsaa
Nyrer. De findes baade i Gange og Stokke. Endelig forstaar man ved
Vadskebjerg, efter hvad der allerede før er bleven sagt, saadanne
sekundære Dannelser, der ere fremkomne ved Forvitring af ældre Bjergarter, i
hvilke de Metaller og metalførende Stoffer, der holdt Stand mod de opløsende
Kræfter, bleve tilbage og udslammedes i visse Lag, hvor de altsaa forekomme
i større Mængde end i det oprindelige faste Bjerg.
Fig. 22. Lodret Gjennemskjæring af en Gang.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
