Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Grubedrift - Malmernes Formforhold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MALMERNES FORMFORHOLD.
85
Naar vi med Henvisning til Fig. 22 og 23 betragte Gangene, og naar
vi holde fast ved den almindelige Antagelse, at de i Begyndelsen have været
tomme Sprækker, Revner eller Kløfter, der ere opstaaede ved Bjergmassens
Sammentrækning, Sprængning eller Hævning, kunne vi paa forskjellig Maade
forklare os, hvorledes disse oprindeligt tomme Rum ere bievne opfyldte af
deres nuværende faste Indhold. Naar nemlig mineralholdigt Vand sivede ned
ad Væggene i en saadan Kløft, Sprække eller Revne, og der af denne
Opløsning blev udskilt metalliske og mineralske Stoffer, der kom til at danne
Lag paa Lag, kunde Revnen paa denne Maade efterhaanden blive fyldt fra
Væggene og indefter. Man kan ogsaa tænke sig, at en Gang er bleven
opfyldt nedefra ved Sublimering af mineralske Stoffer eller ved at glødende
Masser ere trængte op i den. Endelig kan det ogsaa tænkes muligt, at disse
forskjellige Dannelsesmaader have afløst hinanden.
Naar vi betragte et tilstrækkelig stort Stykke af en saadan Gang, eller,
naar vi, hvad der er endnu heldigere, skaffe os et Gjennemsnit af en saadan
Gang, ville vi finde bekræftet, hvad vi ovenfor have anført. I Fig. 22, der
netop forestiller en saadan Ganggjennemskjæriug, ere de forskjellige
Udfyld-ningsstoffei’ betegnede ved forskjellig Skravering, og man ser der, hvorledes
disse Udfyldningsstoffer følge hinanden i samme Orden udefra indad: a, a ere
de først afsatte Lag umiddelbart paa Væggene, der ofte ere slebne ganske
spejlglatte mod hinanden; de kaldes Salbaand og ere i Almindelighed af
lerholdig eller malmartet Beskaffenhed. Derefter følge i vexlende Orden
Flusspat, Zinkblende, Kalkspat, Tungspat, Kvarts, Svovlkis og andre Mineralier,
der hist og her indeslutte Malmnyrer. Undertiden er Gangens Midte, g, ikke
aldeles fyldt og i saa Fald ofte beklædt med smukke Krystaller. Ikke saa
sjeldent finder man Blokke, der have tilhørt Gangens Mofferkløft, indesluttede
i Gangens Masse. Disse hængende Blokke, der maa have løsnet sig fra
det øvrige Bjerg og ere faldne ned i den endnu tomme Kløft, i hvis snevrere
Partier de ere bievne fastkilede, have ogsaa deres særlige Salbaand af samme
Beskaffenhed som selve Gangene.
Foruden almindelige Gange, Fig. 23 a, findes der ogsaa saakaldte
Skiktningsgange, b, som adskille sig fra de førstnævnte, idet de løbe et
Fig. 23. Gangdannelser.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
