- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 4. Raastoffernes Tilvejebringelse /
86

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Grubedrift - Malmernes Formforhold

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

86

MALMERNES FORMFORHOLD.

a

Fig. 24. Kullag ved Vieillepompe.

mæssige Form, men ofte ere bievne bøjede og forskudte,

Fig. 25. Kullag ved Brassac.

kortere eller længere Stykke parallelt med Sidestenens Lag, og
Kontaktgange, c, paa Grænsen imod Bjergmasser, der ere bievne trængte op nedefra.
Som b udviser ere Gangene ofte forsynede med Udløbere i Sidestenen, hvor
denne nemlig
tidligere har havt
tilsvarende Sidesprækker. Endelig maa
bemærkes, at
Gangene ikke altid
beholde deres
oprindelige sammenhængende, mere
regel-idet de have maattet

følge de voldsomme Forandringer, som hele den Bjergmasse, hvori de findes,
har været underkastet i Tidens Løb.

Lag og Fløtser afsatte sig i
Begyndelsen temmeligt vandret og
be-dækkedes først senere af de andre
Bjergarter, som nu ere aflejrede oven
paa dem. Deres Udbredelse er altsaa
endnu fortrinsvis mere eller mindre
vandret, om der end i Tidernes Løb
er foregaaet de forskjelligste Slags
Omvæltninger, saaat det hører til
Undtagelserne at træffe aldeles
uforstyrrede Lag. Stenkuls- og Juraperiodens

sedimentære Formationer afgive de bedste Exempler paa saadanne
Omvæltninger (Fig. 24 og 25).

Stokkene vise ikke gjennemgaaende den samme regelmæssige Bygning
som Gange og Lag.
De have nemlig en
aldeles uregelmæssig
Nyre- eller Linseform,
der løber ud til
Siderne i mindre Partier
og ofte udskyde
Forgreninger i den
omgivende Bjergmasse
(.Fig. 26).

Ved Stokværk
forstaar man Sammen-

hobninger af en Mængde Gange eller andre Sprækkeudfyldninger, som følge
efter eller krydse hverandre, hvorved det hele faar Udseende af en stor Stok,
i hvis hele Masse der ogsaa kan findes Erts.

Fig. 26. Gjennemskjæring af en Stok.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:44:41 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/4/0096.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free