- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 4. Raastoffernes Tilvejebringelse /
87

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Grubedrift - Malmernes Formforhold - Malmernes Opsøgning og Brydning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

MALMERNES OPSØGNING OG BRYDNING.

87

Naar vi komme til at beskjæftige os med Stensaltet, faa vi Lejlighed
til at anføre Exempler paa saadanne Stokke.

Malmernes Opsøgning og Brydning. Mange Malmlejer ere bievne opdagede
ved, at der er naaet Udløbere fra dem helt op til Dagens Lys, eller ogsaa
ved at der er blevet fundet enkelte løsrevne Malmstykker, der have givet
Anledning til nærmere Undersøgelser i Egnen. Ved Hjælp af Magneten har
man kunnet opdage nogle Lejer. Ofte har man ogsaa fundet Anledning til
at anstille Efterforskninger efter Malm, fordi Navne paa Floder, Byer, Bjerge,
Dale m. m. syntes at hentyde paa, at der tidligere der i Nærheden har været
brudt Malm, eller at man fordum har fundet enkelte Stykker Malm.
Saadanne Navne ere for Exempel de, der ere sammensatte med Ordene Grube,
Hytte, Vadsk, Slag, Hammer, Smed o. s. v. eller med Malm- og
Metalbenævnelser. De tidligere omtalte Affaldsbunker og Slakhøje, der findes mange
Steder, afgive dog paalideligere Beviser paa, at der har været øvet
Bjergværksdrift her i Fortiden, og saaledes ogsaa en større Opfordring til at søge
at opspore Malm. Fagmanden har saaledes flere Maader, hvorpaa han er i
Stand til med større eller mindre Sikkerhed at afgjøre, om der er Grund til
at antage, at Malmsøgning vil føre til noget Resultat.

Vi behøve næppe at anføre, at der paa dette Omraade er blevet drevet
stor Humbug i Form af falske Løfter om rigelige Fordele; den saakaldte
»Ønskekvist« har spillet en væsentlig Rolle i saa Henseende; listige
Malmsøgere have ofte skjult deres virkelige Kundskaber bag denne mystiske Kvist,
idet de have gjort Regning paa, at deres Medmenneskers Tilbøjelighed for det
hemmelighedsfulde vilde bringe dem større Fortjeneste end, om de aabent og
ærligt traadte frem og tilbøde dem deres Tjeneste.

»Ønskekvisten« er en bøjet Hassel- eller Rønnegren, der er
gaffel-formigt kløvet eller ogsaa forsynet med to gaffelformigt fremspringende bløde
og smalle Kviste. Naar den bruges, holdes den med begge Hænder saaledes,
at Kvistens tykkeste Del hælder lidt nedad mod Jorden, og nu skal man
kunne mærke, naar man passerer hen over eller i Nærheden af en Vand- eller
Malmaare, idet der da gaar et Ryk gjennem Kvisten. — Geologiens,
Kompassets, Hammerens og Jordborets Anvisninger afgive imidlertid langt sikrere
Borgen for et heldigt Udfald af et Grubeforetagende end Alverdens
Ønskekviste tilsammen.

Naar man har opdaget et Malmleje, bestaar det første Arbejde, man
har at gjøre, i at blotte det. Lader det til at have en lag- eller gangformig
Udstrækning, søger man at komme til Klarhed med Hensyn til dets Retning
og Righoldighed ved saakaldt Skjærpning, hvorved man enten paa et Sted
graver eller bryder sig lige ned i Bjerget, eller ogsaa paa lignende Maade
undersøger Bjerget paa flere Steder i den Retning, hvori man antager, at
Gangen eller Laget fortsættes. Til Dybdeundersøgelser benyttes det allerede
omtalte, vigtige Bjergbor.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:44:41 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/4/0097.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free