Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Grubearbejderen og Grubefelterne - Bjergværker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118
BJERGVÆRKER.
finde mere romantiske, hvor Besøget minder mere om Eventyrenes Verden,
og hvis Rigdomme presentere sig paa en mere iøjnefaldende Maade, men dette
beviser ikke noget. Den ledende Tanke bør være ikke Opnaaelsen af den
størst mulige Døgns- eller Aarsfordel, men derimod Benyttelsen af saa vidt
muligt hele Grubens Malmholdighed. Den Grube, hvor dette Hovedformaal
opnaas paa den simpleste og billigste Maade, maa vække den største Interesse
hos Enhver, der forstaar sig paa Grubedrift. Gruber, som ere bievne drevne
paa en saadan planmæssig og forstandig Maade, savne ganske vist ofte de
kolossale Søjlehaller og hvælvede Grotter, de gabende Afgrunde og maleriske
Klippepartier, der gjøre et saa dybt Indtryk paa Touristens Nerver og sætter
hans Fantasi i saa livlig Bevægelse; men derimod byde de Arbejderen
Sikkerhed, og deres Drift foregaar paa en saa regelmæssig Maade, at der, selv hvor
Malmerne ere fattige, dog er al Grund til at antage, at Grubearbejdet vil
kunne fortsættes Aar efter Aar og give et nogenlunde tilfredsstillende Udbytte
og derved fremkalde Liv og Bevægelse i Egne, som ellers vilde ligge øde.
Bjergværkerne ved Freiberg i de sachsiske Erzgebirge høre til
de interessanteste i hele Verden. De derværende Gruber udmærke sig ved
en betydelig Dybde, ved deres store Udstrækning, ved de mange fortræffelige
Maskiner af mange forskjellige Slags samt ved den geniale og omhyggelige
Maade, hvorpaa man samler det Vand, man behøver til Grubedriften.
Tidligere strømmede der ogsaa Bjergingeniører fra alle Verdens Egne til Freibergs
Bjergskole for at blive uddannede baade theoretisk og praktisk. Nu have de
fleste Lande saadanne Bjergakademier, og med Nutidens lette
Kommunikationer ere de næsten overalt henlagte til Hovedstæderne. Freibergs Ry som
Bjergvidenskabens første Arnested er dog derfor ikke mindre.
Ved disse Bjergværker, der ere flere Aarhundreder gamle, har Nøden
og Skarpsindigheden udfundet alle mulige Midler til at lette Brydningen og
gjøre Malmen billig; men, desto værre, lader det til, at Malmrigdommene
ogsaa her ville svinde mere og mere, og den Tid er maaske ikke fjern, da flere
gamle og berømte Gruber blive udtømte og maa opgives.
En lignende Skjæbne forestaar vel ogsaa tildels Grubedriften i
Over-harzen, der i storartet Udstrækning kan maale sig med Erzgebirges. Nogle
Schakter have der en forbavsende Dybde. Malmen transporteres tildels paa
Baade gjennem underjordiske Kanaler. Ogsaa disse Bjergværker tjente i
Aarhundreder Nationerne til Mønster. I Egnen omkring Andreasberg bearbejdedes
der tidligere 100 Gruber — nu kun 7. Af disse er Samsonsgruben den
dybeste; den gaar omtrent 3000 Fod ned under Jordens Overflade. Ilvem
har ikke hørt Tale om Klausthal og Zellerfeld, hvor der allerede blev
brudt Malm i det Ilte Aarhundrede? Under den førstnævnte af disse to Byer
blev der i Aarene 1777—1799 i en Dybde af 1000 Fod anlagt den storartede
Georgsstoll, der bortleder Vandet fra Gruberne og først udmunder ved Grund.
Hvem har ikke hørt Tale om Goslar, denne Bjergstad, der paa Grund af
det nærliggende Rammelsbergs Malmrigdom, som man allerede’ begyndte at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
