Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Grubearbejderen og Grubefelterne - Bjergværker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BJERGVÆRKER. 119
bemægtige sig Aar 968, naaede en saadan Betydning, at Kejserne ofte holdt
deres Hoffer der?
Vi have allerede omtalt Bjergværkerne i Nassau, hvis første Begyndelse
gaar tilbage til Romernes Tid. Østrig og Ungarn, der ere saa rigt udstyrede
med underjordiske Skatte, kunne opvise mange berømte Bjergværker. Ved
Hallstadt (Salzburg) har man i gamle Gruber fundet Redskaber og Værktøjer
af Bronce, som udvise, at romerske Bjergmænd have arbejdet her for over
2000 Aar siden.
Et af Europas mærkværdigste Grubedistrikter er endvidere det tidligere
nævnte Eisenerz i Steyermark, hvor der allerede brødes Malm i det første
Aarhundrede efter vor Tidsregning. Det ligger ved Foden af Erzberg, der
indeslutter mægtige Jernspatlag af den største Renhed. Disse Lags Vide
vexler mellem 300 og 950 Fod. De begynde ved Radmerz og ende ved
Ad-mont samt forsyne omtrent 20 Smeltehytter ved Eisenerz og Vordernberg.
Overalt paa det malmførende Omraade er der anlagt store Stenbrud samt dybe
Stoller og Gruber. Der findes mærkværdige Sporvejsanlæg med Skraaplaner
og Indretninger til Løftning og Sænkning. Der er her beskjæftiget flere
Tusinde Malmsprængere; alene ved Erzberg brydes der aarlig 1,200,000 Centner
Malm, hvoraf man, med et Grube- og Hyttepersonale paa 5000 à 6000 Mand,
udvinder mere end 300,000 Centner Jern.
Nær ved Villach i Illyrien træffer man ved Bleiberg Østrigs vigtigste
Blygruber, i hvilke der aarlig brydes henimod 50,000 Centner Malm. Nogle
af Gruberne ligge 5000 Fod ovei’ Havet. Saavel hele Bjergmassen som ogsaa
Dalbunden nedenfor er saa gjennempløjet af Gruber og Skjærpninger, at en
rask Fodgænger vilde behøve flere Uger til at gjennemvandre dem alle.
Ogsaa i Skandinavien findes der meget bekjendte Bjergværker, af hvilke
vi nu skulle omtale nogle af de vigtigste.
Blandt Norges mest kjendte Grubedistrikter maa først nævnes
Omegnen af Kongsberg med de berømte Sølvgange, der navnlig i sidste
Halvdel af forrige Aarhundrede bleve drevne i langt større Maalestok end nu; flere
af Gruberne bleve rigtignok ogsaa ofte drevne med Tab.
Fra et stort Antal Gruber, hvoraf nu kun 4 ere i Drift, er der fra
1624 til 1874 ialt udvundet vel 3,370,000 Mark eller 1,940,000 Pund fint
Sølv. Produktionen, der enkelte Aar har naaet op til 20,000 Pund, udgjør
for Tiden ikke fuldt det halve heraf.
Røraas Kobberværk (Fig. 56) har ogsaa udholdt over to
Aarhun-dredes Prøve, om end med meget vexlende Udbytte. Tilvirkningen af
Gar-kobber, der af og til har nærmet sig 10,009 Cent, aarlig, beløb sig for 1873
til omtrent 6000 Centner.
De norske Jernværker — Bærum, Eidsfos, Fritsø, Nes,
Ule-fos o. fl., med de største Gruber i Egnen fra Skien til Arendal og med sine
vel ansete Produkter, have desværre for den seneste Tids Vedkommende et
mindre lyst Billede at fremvise, forhaabentlig dog kun forbigaaende. Medens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
