- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 4. Raastoffernes Tilvejebringelse /
134

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Saltvindingen - Saltets Forekomst i Naturen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

134

SALTETS FOREKOMST I NATUREN.

samt endel af Frankrigs og Spaniens flodfattige Kyststrækninger. Ved Barletta
i Apulien indeholder Vandet saaledes 4x/2 Procent Kogsalt, ved Trapani
paa Siciliens Vestkyst endog 5 Procent. I Gjennemsnit kan man anslaa
Havets Saltholdighed til 3^2 Procent. De ældste Muslinge- og Korallevninger,
som vi finde i de nederste i Havet afsatte Lag af Fjeldgrunden, tyde paa, at
Havet allerede i den tidligste Tid har været saltholdig paa samme Maade som
nutildags.

En Mængde Bjergarter indeholde Saltdele; disse blive ved Forvitringen
udvadskede afVandet, og Floderne føre de opløste Stoffer ud i Havet. Dettes
Saltholdighed skulde saaledes egentlig stedse tiltage, eftersom der jo kun
fordamper Vand, medens de faste Dele blive tilbage; dette er ogsaa i
Virkeligheden Tilfældet, men paa Grund af Havets store Dybde er denne Forøgelse
af Saltholdigheden saa at sige aldeles umærkelig.

Alle Stenarter, der ere afsatte af Havet, ere saltholdige ligesom ogsaa
de nærmeste Kystdannelser, fordi det salte Havvand er bleven drevet langt
hen over dem af Vinden. Naar saadanne Stenaflejringer efterhaanden blive
fjernede fra Havet ved en Hævning af Jordbunden, opløser det Regnvand,
der falder paa dem, atter det Salt, de indeholde, og der kan paa denne Maade
opstaa Saltkilder. Under visse stedlige Forhold, navnlig hvor Jordens
Sænkninger have givet Anledning til Dannelsen af Indsøer uden Afløb til Havet,
afsætte Kilderne deres Saltmængde i saadanne bækkenformede Fordybninger,
og ved Fordampning voxer Saltmængden mere og mere, saaat den tilsidst
endog begynder at afsætte sig i fast Form af Vandet.

De siberiske Stepper mellem det kaspiske Hav og Altai afgive belærende
Exempler paa, hvorledes Stensaltlag ere dannede. Flere Floder, der føre et
svagt saltholdigt Vand, strømme ud i den temmeligt store Eltonsø; da denne
ikke har noget Afløb, koncentreres dens Vand ved Fordampning saaledes, at
det omsider ikke har kunnet holde Saltet i opløst Tilstand; dette har derfor
udfældet sig i tynde Lag, der tilsammen allerede have en Tykkelse af flere
Hundrede Fod. Floderne faa deres Salt fra det mange Hundrede Kvadratmil
store Omraade, som de gjennemstrømme. Saltholdigheden i et meget
betydeligt Landomraade bliver saaledes af Naturen selv koncentreret paa et
forholdsvis lille Rum. I alle Verdensdele finde vi saadanne Saltaflejringer fjernt
fra Havet og ikke dannede af dette, hvad der nemlig mere end tydeligt nok
fremgaar af de Plante- og Dyrelevninger, som de indeholde. De uhyre
Salt-masser, der ere ejendommelige for Tertiærformationen i Siebenbürgen, Ungarn
og Galizien, i Syditalien og Spanien, ligge ligeledes knyttede til Lag, som
ved deres Indhold karakteriseres som Landdannelser, hvoraf man kan slutte,
at Stensaltet her maa være opstaaet paa samme Maade som i Eltonsøen.
Men paa den anden Side finder man ogsaa Stensalt aflejret i saadanne Lag,
der karakteriseres som fuldkomne Havdannelser, saaat vi altsaa kunne antage
en dobbelt Dannelsesmaade for Saltlagene: enten ved Opløsning af Saltet i
saltholdige Sten, eller ogsaa ved Udtørring af Havdele; men i begge Tilfælde
maa Havet dog i sidste Instans have leveret Materialet hertil.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Apr 4 01:08:31 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/4/0144.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free