Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Saltvindingen - Saltets Forekomst i Naturen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I
SALTETS FOREKOMST I NATUREN.
135
Det kaspiske Hav viser, navnlig der, hvor det paa Østsiden danner
Bugten Kara Bogas, en ganske overordentlig smuk Saltlagsdannelse. En
Kanal, der kun er noget over 300 Fod bred og kun 5 Fod dyb, fører ind i
denne Del af det kaspiske Hav. De udtørrende Østenvinde, der stryge hen
over Kara Bogas, bringe Vandet her til at fordampe saa hurtigt, at der altid
gaar en stærk Strøm ind gjennem Kanalen for at udjevne Niveauforskjellen.
Paa denne Maade bliver der uafbrudt ført Vand ind fra det store kaspiske
Hav, og dette Vands Saltmængde bliver kun udfældet i Kara Bogas Bækken;
af den Vandmængde, som daglig passerer Kanalen, har man beregnet, at der
daglig afsættes 60,000 Centner nyt Salt paa Bunden af Kara Bogas; dette
udgjør ikke mindre end 22 Millioner Centner i Løbet af et Aar.
I ældre Formationer finder man Stensaltet aflejret afvexlende med Gibs,
ofte i overordentlig stor Mængde; ikke sjeldent befinder der sig ti eller flere
Lag af 30 til 50 Fods Tykkelse over hverandre. Dette er saaledes Tilfældet
i Muslingekalkformationen i Alperne, i Schwaben, Thüringen, Lothringen, i
Zechstensformationen ved Erfurt, Stassfurt, Saizungen, Kissingen og ved
Illitschkaja Sasstchitza i Rusland.
Fra Øvreøstrig strækker der sig et Stensaltlag, omgivet af
Alpekalk-sten, til Steyermark og gjennem det saakaldte »Saltkammergods« hen til
Bajern. Saltværkerne ved Ischl, Hallein, Hallstadt, Aussen, Berchtesgaden,
Rosenheim, Reichenhall, Traunstein o. s. v. ere alle beskjæftigede med Drift
herpaa. Disse Saltlag have været kjendte meget langt tilbage i Tiden; Attila
skal endog have ødelagt et Saltværk ved Reichenhall. De galiziske
Stensaltlag ved Vielitzka og Bochmà ere vidt berømte, og vi komme til senere at
beskjæftige os nærmere med dem.
I Würtemberg har man fundet Stensaltlag af meget betydelig
Udstrækning, og i Schweiz har man derpaa anstillet Eftersøgninger efter Salt. Først
fandt man ved Boring i Kantonet Basel et Stensaltlag i en Dybde af over
1000 Fod, og senere ogsaa i Kanton Aargau.
Opmuntret ved disse Forsøg begyndte man ogsaa at anstille Boringer
i Nordtyskland, og Landstrækningerne mellem Erfurt og Gotha have vist sig
meget rige paa Stensalt, der her er aflejret i Zechstensformationen. I
Bækkenet mellem Harzen og Alvenslebens Højdedrag havde de talrige Saltkilder
længe ladet formode, at der maatte findes mægtige underjordiske Saltlag, og
denne Formodning, der paa det kraftigste blev understøttet af hele Egnens
geognostiske Beskaffenhed, viste sig at være fuldkomment rigtig, da man, efter
det heldige Udfald af de sydtyske Boringer, besluttede sig til ogéaa at gjøre
Forsøg i denne Egn. Ved Schönningen blev der i en Dybde af c. 1500 Fod
fundet et Stensaltlag, der var 35 Fod tykt, og i Elmen ved Salze fandt man
et lignende Lag efter flere forgjæves Forsøg. De mest storartede Resultater
gave Boringerne ved Stassfurt i den sydostligste Del af
Magdeburg-Halber-stadt Bækkenet, hvor der allerede i det 12te Aarhundrede skal være drevet
et Saltværk. Her fandt man i en Dybde af noget over 800 Fod det Saltlag,
man endnu ikke har helt gjennembrudt, skjøndt man allerede er naaet ned til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
