Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vinding af de fossile Brændselsstoffer - I. Stenkulsbrydningen m. m. - Dannelsen af de fossile Brændselsstoffer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jßg DANNELSEN AF ’DE FOSSILE BRÆNDSELSSTOFFER.
Tykkelse og Tæthed, vil det da dræbe Træerne. Mosset vinder saaledes lidt
efter lidt Overhaand; det udvikler stadigt nye Blade foroven og svulmer endelig
op til at danne en lille Forhøjning, Slette, der hæver sig op over den
omgivende Egn; det Indre danner ofte, som Følge af de derværende
Plantestoffers yderst hygroskopiske Beskaffenhed, en grødagtig Masse, der kun bliver
holdt sammen af det mere eller mindre sammenfiltrede ydre Plantedække.
Undertiden hænder det, at en saadan Højmose brister og udgyder
sit dyndagtige Indhold over Omegnen i Form af Dyndstrømme, der ofte kunne
bevirke store Ødelæggelser, naar de — saaledes som det er hændet i Irland,
Skotland og Rusland — med lige saa uimodstaaelig Kraft som Lavastrømmene
vælte ned over lavtliggende Egne, hvis Vegetation da bliver aldeles tilintet—
gjort. Saadanne ødelæggende Bristninger (»Tørvmyreudbrud«) fandt f. Ex.
Sted i Irland ved Tulamore den 25de Juni 1821 og i Grevskabet Antrim den
17de September 1835; paa sidstnævnte Sted blev et Omraade paa c. 150 Tdr.
Land dækket med Dynd, der laa 30 Fod højt. I Holsten, Ungarn og
Rusland høre saadanne Begivenheder ikke til Sjeldenhederne.
I Sydamerika, paa de vulkanske Højsletter findes der den saakaldte
Moja, der bestaar af brændbare Plantestoffer og benyttes som Brændsel.
Denne Moja er utvivlsomt ikke andet end Dynd, der skriver sig fra højere
liggende, bristede Tørvemoser af det nysbeskrevne Slags, og kan næppe
henføres til egentlig vulkanske Begivenheder.
Naar tunge Dyr saasom Hjorte, Oxer, Svin o. s. v. betræde
Tørvemosernes gyngende Dække, synke de let i; i irske, tyske og russiske Moser
finder man derfor Skeletter af Kæmpehjorten, Elsdyret, Uroxen, Hjorten, ja
endog af Mammuthdyret, og disse Skeletter have ofte holdt sig ganske
forbavsende godt paa Grund af Tørveplanternes garvestofholdige Bestanddele.
Af Tørvelag, der nu have dannet sig paa den ene eller den anden
Maade, synes der derpaa hyppigt at have udviklet sig Brunkul. Her er
Forraadnelsen af Plantesubstansen skredet endnu videre frem. Brunkullene
ere derfor rigere paa Kulstof, fattigere paa Ilt og Brint; med Hensyn til den
Grad, hvori de organiske Bestanddele ere opløste, danne de Mellemledet mellem
den yngre Tørvdannelse og den ældre Stenkulsdannelse, hvilken sidste
atter gaar over til at blive Antracit, efterhaanden som den mister mere og
mere af sin Ilt og Brint. I Gouvernementet Tula i Rusland findes der mellem
den devoniske og Stenkulsformationen indlejret Plantelag fra Jordudviklingens
tidligste Tid, og de danne tildels endnu Tørv, tildels Brunkul, tildels allerede
Stenkul. Det fremgaar aldeles uomtvisteligt af disse Plantelevninger, at man
her har for sig virkelige Tørvelag fra den nævnte fjerntliggende Tid, og at
Stenkullet har dannet sig ved at disse efterhaanden ere undergaaede en
Forvandling.
Brunkulslejerne indeholde, ganske ligesom Tørvelejerne, enten i deres
underste Lag Trærødder eller Stykker af Stammer — de have i saa Fald
deres Oprindelse fra Højmoser —, eller ogsaa ligger der fladtrykte
Træstammer sammentrængte i de øverste Lag — i hvilket Fald Brunkulslejet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
