- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (1. Udgave) / 4. Raastoffernes Tilvejebringelse /
209

(1877-1883) [MARC] Author: Friedrich Georg Wieck, André Lütken, George Lütken
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Merskummets Vinding og Bearbejdelse - Merskummets Forekomst

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

MERSKUMMETS FOREKOMST.

209

den videre Raffinering. De urene, fugtige Blokke blive lagte ind i et fugtigt
Kjælderrutn, og der sørges godt for at Luften udefra kan holdes borte, da
den vilde sprænge Blokkene. Først blive de groveste Urenligheder fjernede,
idet man med en Øxe borthugger den stærke, øverste Skal; derpaa tilhugges
Blokken yderligere med en meget skarp Øxe. Denne Operation kræver stor
Øvelse, da man ellers let kan komme til at borthugge for meget af den
værdifulde Masse eller give Blokken en uheldig Form. Efter denne Borthugning
følger en Bortskjæring med en skarp Kniv af alle fremspringende Partier, og
derpaa foretages en Afskrabning med et Stykke Jern eller Staal. Naar dette
er sket, gnides de saaledes tildannede Blokke ganske glatte med et Stykke
uldent Tøj.

Merskummet lægges nu til Tørring; om Sommeren foregaar denne
Operation i Solen, om Vinteren derimod i særligt indrettéde Tørrestuer, der
opvarmes ved store Jernovne, hvori der brændes Egetrækul eller Egeved.
Temperaturen maa ikke overtige 36° Réaumur, da Merskumsstykkerne ellers
vilde sprænges. Den mindste Røg farver dem rødlige og gjør dem næsten
værdiløse. Tørringen maa derfor foregaa med stor Paapasselighed.

Naar denne Operation er lykkelig og vel overstaaet, foregaar
Merskum-mets Polering. Først fjerner man Støvet^ der muligvis kan have lagt sig
paa Blokken, og derpaa gnides den med en vaad Klud, for at fjerne de Pletter,
der maatte findes. Derpaa gnides Merskummet endnu engang med et Stykke
Flonel. Endelig bliver hvert Stykke Merskum omhyggeligt indgnedet med en
Blanding af Vox og Fedt. Først nu har man opnaaet at give Merskummet
den rette Politur, og først nu er man i Stand til at klassificere Stykkerne.
Der skjelnes mellem 9 Kvaliteter, og hver Kvalitet deles atter efter Størrelsen
i 5 Klasser; de kaldes »sira mol«, »birin birlik«, »pembeli«, »deokine«-og
»tschikenté«. Den sidste Klasse omfatter kun ganske smaa Stykker, hvoraf
der ikke kan forfærdiges noget, men som knuses og derpaa benyttes til
Fremstilling af kunstigt Merskum, som vi senere skulle omtale.

Merskummets første Benyttelse gaar saa langt tilbage i Tiden som til
før Lilleasiens Erobring af Tyrkerne, men det er ikke muligt at betegne
Tidspunktet nærmere. De vigtigste Gruber i Omegnen af Eski-Schehr ere: Eski
Yeni Damar, Kimikli Kul Odjok, Bagh Deresi, Kum Odjaghi, Yeni Damar,
Tehai Deresi, Kåre Onu og Sebetji.

Det Merskum, som findes ved Theben, forekommer Stykker, der
have en Størrelse, der vexler mellem et Dueægs og et Barnehoveds. De
Stykker, der ere saa store som et Par knyttede Hænder, ere i Almindelighed
de letteste og fineste. Merskummet indeholder undertiden Partier og smaa
Aarer af hvid, voxlignende Halvopal. Det er hvidt og ganske opfyldt af smaa
Hulheder. De Stykker, der have Størrelse som et Barnehoved, have som
oftest en Skal, der er 1 Tomme tyk, og som bestaar af en meget fin
Mer-skumsmasse, der brister i smaa Polygoner, naar den tørres i Luften.

Strongili, den Højde, hvor det meste græske Merskum bliver vundet,
er næsten ganske gjennemgravet, og der ligger i Nærheden store Affaldsdynger

Opfindelsernes Bog. IV.

14

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:44:41 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind1/4/0219.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free