Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ædelstenene - Diamanten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
224
DIAMANTEN.
vejen havde Newton antaget, at Diamanten hører til de brændbare Legemer
paa Grund af dens store Lysspredningsevne. Ved Gnidning bliver den i
højeste Grad elektrisk, men er ikke selv ledende, og dette er Aarsagen til at
den ikke kan udskilles af flydende, kulholdige Bestanddele. De Forsøg, der
gjentagne Gange ere bievne gjorte paa ad denne Vej at fremstille Diamanter,
have saaledes ikke ført til noget Resultat. Derimod harWöhler opfundet en
Maade, hvorpaa han har været i Stand til af Bor — en af Borsyrens to
kemisk enkelte Bestanddele, der ogsaa i anden Henseende har meget tilfælleds
med Kul — at fremstille. Krystaller, der hvad Haardhed, Klarhed og
Lysbrydningerne angaar kunne stilles ved Siden af Diamanten. Borsyren
reduceres af Metallet Aluminium; den Bor, der herved udskilles, har den
Egenskab at opløses af det flydende Aluminium, men, naar dette er bleven
af-kjølet, udskiller den sig atter i Krystaller, der dog ikke alene indeholde Bor,
men en Forening af Bor og Aluminium. De saaledes vundne Krystaller ligne
den naturlige Diamant i alt, naar undtages, at deres Former ere kvadratiske
Prismer, medens Diamantens Krystalformer ere den ottesidige Oktaeder eller
Hexakisoktaeder m. fl. Wöhler og Sainte-Claire-Deville have ved de ofte
gjentagne Forsøg faaet snart granatrøde, snart honninggule men ogsaa ganske
vandklare Krystaller. Deres Dannelsesmàade, der bestaar i Borens
Udskillelse af flydende Aluminium, ligner aldeles Udskillelsen af krystallinsk Grafit
af flydende, kulholdigt Jern, naar dette ved sin Afkjøling ikke er i Stand til
at holde alt Kullet opløst. Ogsaa Grafit er et kemisk Stof, der i flere
Henseender staar Diamanten nær.
Man ved endnu ikke, hvorledes den naturlige Diamant er bleven
dannet, men der er imidlertid ingen Mangel paa Hypotheser.
Før Aaret 1728, da man endnu ikke havde fundet Diamanter i
Brasilien, fik Europa denne Ædelsten udelukkende fra Ostindien, og herfra —
gjennem Persien — fik ogsaa det gamle Grækenland og Rom denne kostbare
Prydelse. Man ved ikke med Sikkerhed, om Israeliterne kjendte til Diamanten;
den sjette Sten, Jaholom, af dem, der fandtes paa Ypperstepræstens Brystdug,
og som Luther oversætter ved Diamant, skal efter vore Sprogforskeres Mening
have været en Kaschalong. I Ostindien er der allerede meget langt tilbage i
Tiden bleven vadsket Diamanter; rige Lejer findes navnlig i Dekhan, i
Omegnen af Golkonda, i Bengalen og paa Øen Borneo. De første brasilianske
Diamantminer, der bleve opdagede, laa i Provinsen Minas Geraes i Omegnen
afTejuco. Nu har man ogsaa andre Steder, navnlig i Provinsen Bahia, fundet
prægtige Diamanter. Den Maade, hvorpaa man vinder dem, er overalt den
samme som i Minas Geraes.
Den. brasilianske Regering har indtil for ganske nylig havt Monopol
paa Vadskningen af Diamanter og paa Handelen med dem; men nu har
enhver faaet Tilladelse til mod en bestemt Afgift at lade foretage Vadskninger,
og samtidigt er Diamanthandelen bleven frigivet. I de. efterfølgende Linier
ere de tidligere Tilstande skildrede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
