Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ædelstenene - Diamanten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DIAMANTEN. 225
.. Diapiantomraadet ved Minas Geraes, som er 150 geografiske
Kvadratmil stort, var fuldstændigt afspærret saavel for Indfødte som for Udlændinge,
og havde sin egen Forvaltning, i Spidsen for hvilken der stod en
General-intendant og en Kronfiskal. Generalintendantens Magt var næsten ganske
uindskrænket; han regerede dette Omraade med despotisk Myndighed, var
højeste Dommer og Formand for Administrationsjuntaen. Den bevæbnede Magt
skulde kun adlyde ham; han kunde udnævne og afskedige Embedsmændene;
paa blot Mistanke kunde han forvise eller kaste i Fængsel; var der Mangel
paa Penge, kunde han udstede Papirpenge; uden hans Tilladelse maatte ingen,
ikke engang Provinsens øverste Embedsmand, betræde Diamantomraadet. Der
var ansat en Chef for det tekniske Arbejde, og under denne atter 8—10
Underadministratorer, som hver havde Befaling over 200 Sorte med flere Opsyns
-mænd. Disse Negre arbejdede fra Morgen til Aften, kun med et Par Timers
Hvile ved Middagstid. De bleve som oftest lejede hos Privatfolk; uagtet al
den Paapasselighed, der udøvedes fra Opsynsmændenes Side, lykkedes det dem
meget ofte at borteskamotere nogle af de Diamanter, som de fandt. Fra
1772—1775 arbejdede der aarligt omtrent 5000 Mennesker i Vadskerierne ved
Minas Geraes.
Udvadskningen af Sandet foregik i Vadskehuse eller snarere i aabne
Skur. Den indre noget skraanende Bund af et saadant Skur var ved høje
Bræddevægge delt i 24—48 særskilte Vadskesteder, som hvert var omtrent
5 Fod langt og P/2 Fod bredt. For oven løb en for dem alle fælleds Vandledning,
som for hvert Vadskested havde to Aabninger til Vandets Udstrømning. I
ethvert af disse Aflukker, Kan o as, arbejdede der en Neger, og for hver otte
Negre var der ansat en Opsynsmand. Negrene afleverede strax de Diamanter,
de fandt, til Opsynsmanden, som derpaa om Aftenen overleverede dem alle til
Administratoren. Naar en Neger havde den rigtignok sjeldne Lykke at finde
en Diamant, der vejede over 17^2 Karat, blev han smykket med Blomster og
ført til Administratoren, der gav ham hans Frihed og et Sæt nye Klæder;
fandt en Neger en Sten paa 8 —10 Karat, fik han kun nye Klæder; for mindre
foræredes der Knive eller andre Brugsgjenstande; for ganske smaa gaves der
slet intet.
En anden Vadskemaade foregik ved Hjælp af de saakaldte Båte as,
vugge- eller trugformede Trækister; men denne Methode fandt kun
Anven-vendelse, hvor der ikke var indrettet faste Diamantvadskerier. Engang om
Maaneden bleve de Diamanter, man havde fundet, sendte til Tejuco, hvor de
bleve vejede, sorterede og lagte i Silkeposer, som derpaa ved Enden af hvert
Aar bleve førte til Rio Janeiro under stærk Bedækning.
Man antager, at alle Brasiliens Diamantvadskerier hidtil have leveret
mellem 11 og 12 Millioner Karat Diamanter til et samlet Beløb af c. 320
Millioner Kroner. I Aarene 1850 og 1851 var det aarlige Udbytte henimod
300,000 Karat, men kort efter gik dette Tal dog meget betydeligt nedad.
Diamanterne fra Rio de Janeiro fra Vadskerierne i Bagagem og Cuyba kaldes
Opfindelsernes Bog. IV. - 15
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
