Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ædelstenene - Diamanten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
226
DIAMANTEN.
brut mina’, Bahia leverer en betydelig Del af en mindre værdifuld Sort,
brut sincora.
Diamanter synes at forekomme næsten overalt, hvor der findes
Guldsand; saaledes har man i den nyeste Tid fundet rige Diamantlejei* ikke blot
i Provinsen Victoria i Australien,, men ogsaa paa Kapkoloniens Omraade i
Nærheden af Hopetown ved Vaalfloden. Det kunde maaske forekomme
mærkværdigt, at det altid er gaaet saaledes til med Opdagelsen al nye
diamantførende Lag, at man først har fundet nogle usædvanligt store Exemplarer;
dette kan dog let forklares, naar man betænker, at Kolonisterne paa de
vedkommende Strækninger meget vel aarevis kunne overse de smaa Ædelstene,
naar de ikke have fundet særlig Anledning til at søge efter saadanne, men at
disse derimod have tiltrukket sig Opmærksomhed, efterat der først var bleven
fundet nogle større Stykker, som umuligt havde kunnet undgaa deres Blikke.
Fra Provinsen Victoria, hvor man fandt de første Diamanter i Aaret 1864,
var der paa Pariserudstillingen 1867 udstillet Stene af ret anselig Størrelse
(en af dem havde saaledes en Vægt af 17 Karat), og dog havde man i
Distriktet Beechworth før Aar 1865 i det hele taget kun fundet 40 Stykker,
og senere i Bjergværksdistriktet Wollshed kun 15 Stykker. Fra
Diamantmarkerne i Sydafrika kom der oprindelig ogsaa kun større Stene i Handelen.
Paa Verdensudstillingen i Wien 1873 var der udstillet de største Kapstene,
man hidtil havde fundet, dels i Modeller-— saaledes som »Stewart«, der
usleben vejede 2883/s Karat dels i Originaler — saaledes som »Sydafrikas
Stjerne«, der vejer 180 Karat og tilhører en Grevinde Dudley.
Der kan næppe være nogen Tvivl om at de rige Diamantlejer ved Kap
ville faa en betydelig Indflydelse paa denne Ædelstens Pris; vi ville derfor
paa dette Sted give en kort Fremstilling af disse sidste Fund, da de ogsaa
i videnskabelig Henseende ere af mere almindelig Interesse.
De afrikanske Diamantmarker ligge i Orange- og i
Transvaaldistrik-terne, Nord for Kaplandet. Diamantdistriktet strækkei’ sig over 20—30
geografiske Mil og er bedækket med en stor Mængde Høje, »Kophes«, der have
vist sig særligt righoldige. De enkelte Steder, hvor Kolonisterne grave, hedde
»Claims«. Da Jorden allerede er meget dyr, ligge disse Claims tæt op til
hverandre, hvoraf følger, at al den Sten, som graves op, ofte maa efterlades
i selve den udgravede Grube. Det er kun sjeldent at man graver den dybere
end 10—13 Fod med en Brede af 3—4 Fod og en Længde af 8 Fod. Naar
Stedet ikke er lønnende, begynder man at grave paa et andet Sted, og hertil
faar man Tilladelse af Øvrigheden mod en Afgift af 9 Kroner. I
Almindelighed arbejde 3—5 Diamantsøgere i Fælledsskab, og de skaffe sig da som
oftest Hjælp af Negre for en maanedlig Løn af c. 30 Kroner; et saadant
Fælledsskab gjælder for et Tidsrum af 6—8 Maaneder, hvorefter det staar
enhver af Deltagerne frit for at udtræde.
Arbejdet udføres paa følgende Maade: alle store Stene plukkes bort,
hvorpaa Grus og Sand paa Kærre kjøres ned til Floden-for at vadskes;
de grovere Stene fjernes, hvorpaa Resten, der bestaar af fint Sand og Grus,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
