Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ædelstenene - Beryl og Smaragd - Topas - Turmalin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TOPAS. TURMALIN.
235
Den største Smaragd, man kjender, befinder sig i det russiske
Mineralkabinet; d-et er en siberisk Krystal, der har en Længde af 7 Tommer, og
dens Gjennemsnit varierer mellem 4 og 5 Tommer; den vejer ikke mindre
end 5 Pund.
Der findes en Mængde »hellige Kar«, der skriver sig fra Østerland, og
som udgives for at være forfærdigede af Smaragd; dette er saaledes Tilfældet
med den bekjendte sacro catino (hellige Kumme) i Genua; men disse Kar ere
forarbejdede enten af Flodspat eller ligefrem smukke Produkter af Glasindustrien.
Topas. Topasen er en smuk Ædelsten, som mærkeligt nok ikke forekommer
i Ostindien eller paa Ceylon, der jo iøvrigt ere saa rige paa alle Slags
Ædelstene. Denne lysegule, sjeldnere rødlige, blaalige eller vandklare Sten, der
krystalliserer i ottesidige Søjler (Fig. 96), er meget haard og ligner i saa
Henseende meget Korunden; den er stærkt straalende og i Almindelighed
■ganske ren og klar. Den indeholder Kiselsyre, Lerjord og Fluor. Man finder
den indvoxet i Gneis, saaledes f. Ex. ved Schöneck i Sachsen
(Schnecken-stein). Her bestaar Klippen af Glimmer, Feldspat, Kvarts, Turmalin og
Topasmasse, og der sidder hele Klynger af de smukkeste og reneste, ganske lyse
guldgule Topaser. De ere sjeldent mere end 2/s Tomme lange; dog har man
ogsaa fundet enkelte større, saaledes en, der vejede omtrent 10 Kvint. I
Ural, ved Marsinsk og Miask, forekomme de største og smukkeste Topaser af
den reneste guldgule Farve, ligesom man ogsaa der kan finde saavel rødlige
og blaalige som vandklare og farveløse; man har fundet enkelte Krystaller,
der vare 2—6 Tommer lange og brede; saadanne Exemplarer af meget stor
Værdi findes opbevarede i Berlins og St. Petersborgs Museer. Disse uralske
Topaser vare kjendte af de Gamle, men bleve forvexlede af dem med
Smaragd og Korund. Hvad Ægypterne, Grækerne og Romerne kaldte Topas,
var, efter hvad den nyere Tids Forskninger have godtgjort, gul Flusspat, der
skrev sig fra Niløen Topazin, og som i Lighed med mangen anden Art
Flusspat besad den Egenskab at lyse i Mørke, naar den en Tidlang havde været
udsat for Solens Straaler.
Vi have allerede omtalt de Ædelstene, som Juvelererne kalde
orientalske og indiske Topaser.
I Brasilien, ved Villa Rica, forekommer der en meget mørk, vingul
farvet Topas, der bliver blodrød, naar den glødes; den findes ved Vadskning
af Guldsand. Ogsaa ved Miask i Ural ligger der Topaser i Guldsandet
sammen med Beryller, Ametyster, Smaragder, Bjergkrystaller og Turmaliner. Naar
Sandet behandles paa et Skraaplan i Vadskebænken, blive alle disse Stene
tilbage med det tungere Grus, og de ere lette at skjelne og opsamle, da de
i fugtig Tilstand straale i grønne, blaa, gule, røde og vandklare Farver.
Turinalinen, der krystalliserer i tre-, sex- eller nisidige Søjler (Fig. 97)
med tre- eller sexfladet Tilspidsning, er bekjendt for sine elektriske
Egenskaber. Ved Opvarming vise disse Krystaller nemlig den Ejendommelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
