Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vulkaner - Vulkanernes særlige Ejendommeligheder - Hovedperioder under vulkanske Udbrud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HOVEDPERIODER UNDER VULKANSKE UDBRUD.
255
mellem 1300 og 1600 lukkedes Krateret lidt efter lidt og var tilsidst dækket
med Grønsvær og Buske indvendig. Da kom 1631 et stort Udbrud med en
Mængde Lava. Og saaledes har den vedblevet til vore Dage med snart større
snart mindre Udbrud og dækket sine Sider og Omegnen til med nedhængende
Lavastrømme, med omstrøet Aske og med mindre Slakkekegler hist og her.
Bjergets Form forandres, dels ved den’Masse, som det lægger paa sig selv,
dels ved en Hævning, foraarsaget ved de indenfra pressende Dampe. Fra
20de Novbr. 1845 til 16de August 1847 var Vesuvs Højde tiltaget 185 Fod
ifølge en Række af nøjagtige Maalinger.
I 1794 leverede Vesuv i to Lavastrømme, hvoraf den ene strømmede
gjennem Torre del Grecos Gader, saamegen Lava, at Massen kunde have dannet
en Tærning af 880 Fods Højde.
Hekla, som er omtrent 4500 Fod højt og hæver sig i Sydvest Island
ved Enden af en lang Slette med Udsigt mod Havet i . en langstrakt Ryg af
Lava, Åske og Slakker med flere lavere og dermed parallelt liggende
Tufrygge, viser i sin Historie en Række af Udbrud med imellemkominende Hvile
tider paa 17, 20, 44 til hele 79 Aar. I disse Mellemtider lukkes det øverst
liggende Krater efterhaanden. Før Udbrudet 1850 var intet Krater længere
synligt i Heklas skarpe Ryg, men 1850 dannedes under Udbrudet 5 Kratere
af forskjellig Størrelse og liggende efter hverandre i en Linie, langs med
Ryggens (Sydvest til Nordost). Den udgydte Lava i dette Udbrud havde en
Masse, som Schythe har anslaaet til at ligge 100 Fod højt over geografisk
Kvadratmils Fladerum.
Hovedperioder under vulkanske Udbrud, I mange Beskrivelser over større
vulkanske Udbrud kunne følgende fire Hovedperioder adskilles: 1) Jordskjælvet,
som gaar forud. 2) Lavaudbrud af en Sideaabning. Ved Vesuv er det Regel,
at Lavamassen bliver desto større, jo lavere ned den Aabning ligger, som
hver Gang leverer Lavaen. 3) Røg og Aske stødes ud af det store Krater.
4) Skadelige Gasarter opstige af Grunden rundt omkring Vulkanen.
I disse fire Hovedperioder have vi ogsaa de vulkanske Kræfter og deres
Virkninger angivne.
Jordskjælv anses for Virkningen af de indespærrede Luftarter, der
virke med højt Tryk. De ere ogsaa i Almindelighed forbundne med
Brist-ninger i Jordskorpen paa et eller andet Sted, med Oprivning af gabende
Spalter, hvoraf Gasarter undertiden flammende slaa frem, med pludselige
Højde-forandringer, som undertiden forblive efter dem. Jordskjælvet virker i
Almindelighed som en stødende Bevægelse. Jordskorpen gaar i Bølgegang, og
man kan paavise store Rystelseskredse omkring et Centrum, hvor Bevægelsen
er stærkest. Men ogsaa en drejende Bevægelse er paavist. Dernæst virker
Stødet voldsomt ved Overfladen, og forplantes ikke lige let af alt Slags Bjerg.
Jordskjælvet i 1828, der føltes i Belgien og Rhinlandene, havde sit
Midtpunkt omkring Lüttich og føltes i de derværende dybe Stenkulsgruber,
hvorimod det henimod Udkanten af Rystelseskredsen kun føltes i Dagen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
