Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vulkaner - Hovedperioder under vulkanske Udbrud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
256
HOVEDPERIODER UNDER VULKANSKE UDBRUD.
Saaledes føltes det ikke i de dybe Stenkulsgruber ved Aachen, ikke i
Jerngruberne ved Eifel, Brunkulsgruberne ved Bonn, Stenkulsgruberne ved Essen
og Bockum; men overalt paa disse Steder føltes det i Dagen.
Det frygtelige Jordskjælv, som den 1ste November 1755 ødelagde
Lissabon, og som satte en Havbølge paa 40—60 Fods Højde ind mod Portugals
Kyst, havde sit Midtpunkt nær Lissabon. Thi paa Madeira føltes det som
kommende fra Nord, paa Antillerne og i den rnexikanske Bugt som fra Nordost.
I England derimod, føltes det stærkest (paa Sydkysten. Ødelæggelsen af
Lissabon medtog 5 Minuter.
Jordskjælvet i Rhinegnene den 29de Juli 1846 havde sit Midtpunkt
ved St. Goar, og Rystelseskredsens Halvmaal var 35 geografiske Mile. Den
gik mod Vest til Belgien, mod Nord til Münster, mod Øst til Koburg og mod
Syd til Freiburg i Båden. Nogle Stykker mangle i Kredsen paa Grund af
Forholde i Jordskorpens Bygning. Saaledes prellede Stødet af mod det franske
Jura og mod schwabiske Rauhe-Alp.
Hurtigheden, hvormed Jordbølgen forplantedes, var i 1755 noget over
19x/2 geografiske Mil i Minutet, og i 1846 37/io Mil i Minutet.
Betydelige Forandringer i Havspejlet finde ofte Sted ved Jordskjælv.
Man mærker en Stigen og en Falden, Slag i Slag, og af ødelæggende
Virkning. Hvor nemlig Rystelsen udgaar fra en Del af Havbunden i Nærheden
af Land, opstaar to Bølgekredse, et i den faste Jordskorpe, et i Vandet.
Det første System iler forud, og det andet naar først Kysten, efter at det
første har gaaet over den. Derfor bemærkes ved saadanne store Jordskjælv
først en »Tilbagegang af Havet«, idet nemlig Jorden bølger op, og Havet
altsaa synes at vige. Skibe i Havnen komme pludselig til at ligge paa Grund.
Derpaa kommer senere en indtrængende uhyre Bølge; »Havet stiger atter.«
Den Havbølge, som 1755 stormede mod Portugal med 60 og 40 Fods
Højde, var endnu, da den kom til Kornwall, mere end 10 Fod høj, og 18 Fod
ved Madeira.
Den anden og tredie Periode i et regelret vulkansk Udbrud give
smeltede Stenmasser Lava og Stenregn eller Askeregn, som er den til Støv
opslidte Lava. Det paa Landjorden faldende Støv kalder man gjerne Aske, de
under Havet engang faldne derimod Tuf, hvilket Navn man ogsaa bruger
overhovedet om laget Bjergslag af vulkanske Stoffer fra først af.
Vulkanerne bygge sig selv større, dels ved Ophobninger af Slakker,
Aske, nedhængende Lavaer, udstrøede Asker, dels ved virkelig Hævning nedefra,
hvilken Hævning bringer hine oprindelig lagvis over hverandre lagte Materialer
under en højere Vinkel. De vulkanske Kegler selv ere ramlende og skrøbelige
Bygninger, men de opstives dels som ved Skjold af udgydte Lavastrømme,
dels ved de mange Spalter, som gjennemskjære Keglen, idet den flydende
Masse trykker paa indenfra og nedenfra, bringer Keglen til at briste og fylder
Spalterne med flydende Stenmasse til Lavagange.
Ved Hævning fra Dybet synes mange ensomt liggende Trakytkegler at
være fremkomne. Man kan ved dem oftest adskille selve Keglen af Trakyt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
