Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vulkaner - Hovedperioder under vulkanske Udbrud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HOVEDPERIODER UNDER VULKANSKE UDBRUD. 257
fra en omgivende kreds- eller halvkredsformig Vold af Tuf, Lavaer, Basalter.
— Et saadant Hævningskrater er den før omtalte Roccamonfina i Apenninernes
Kalkstene og Skifere. I Midten hæver sig en Trakytkegle, 3200 Fod høj,
men paa Siderne ses rundt omkring en 2000 Fod høj Kredsrand af
Leucit-lavaer og Breccier i Bænke, der hælde 18° udadtil fra Midtpunktet. Det
Hele danner saaledes et Krater, men med en Trakytkegle i Midten. Paa den
ene Side af Keglen er en lille virkelig Lavastrøm brudt ud.
Ofte tales der om, at Slam vælter ud i Strømme fra særegne Vulkaner,
som da kaldes Slamvulkaner. Allerede i Vesuvs Historie høre vi om saadanne
Strømme. Ved Vesuv ere Slamudbruddene kun tilsyneladende; de komme ej
fra Krateret, heller ikke fra Sidespalter. Men af Vulkanen udstødes der
Vanddamp i uhyre Mængde, denne fortættes og danner tykke Skyer af høj elektrisk
Spænding omkring Bjerget. Under korte men stride Regnskyl og Tordenbrag
styrter da Vandet ned i Strømme, og kan rive alle støvagtige Bestanddele
med sig til en Flod af Dynd.
Ved Vulkanerne i Andes derimod er det anderledes. Da der her finder
Udbrud Sted ofte efter Mellemrum af en 50 Aar, samler Sneen sig paa de
knejsende Vulkaners Tinder. Denne Sne smelter flere Dage i Forvejen før
Udbruddet, og meget pludseligt, sandsynligvis ved Paavirkning af fremvældende
Gasarter. Det nedstyrtende Vand river Alt med sig. I andre Tilfælde har
Snevand samlet sig ved langsomt Inddryp i Vulkanens indre Hulerum. Naar
Jordskjælvene aabne disse, styrter det indsluttede Vand, hvori undertiden smaa
Fiske af Slægten Pimelodes, ud, og skyller Trakyt- og Pimpstenstøv samt
Smaasten med sig.
Den fjerde Periode endelig have vi i de vulkanske Eftervirkninger. Da
den vulkanske Kraft er en saa almindeligt virkende paa Jordoverfladen,’ og
da Eftervirkningerne spille gjennem Aarhundreder og Aartusinder, bliver det,
de udrette, tilsidst af grovslagent Maal. Den vulkanske Eftervirkning bestaar
i rent kemiske Processer, der udgjøre et Efterspil af de Dampe, Gasarter og
flygtige Forbindelser, som udvikles under selve Udbrudene.
Først maa her nævnes Vanddampe, som udstødes i stor Mængde,
dernæst saltsure Dampe, Svovlsyrling og Svovlbrinte, ren Brint, enkelte
Kulbrinteforbindelser og Kulsyre. Disse Gasarter udvikles i en bestemt Orden.
Saltsure Dampe (Klorbrinte) udstødes under selve Udbruddet, tilligemed fri
Brint, og naar denne sidste afbrænder med Luftens Surstof, giver det høje
Knald. Sidst efter Udbruddet udvikles derimod Kulsyren.
Til disse Gasarter svare de kemiske Produkter eller de Mineralier,
som dannes i Krateret og paa Spalter, dels under Udbruddene, dels efter.
Klorforbindelser, svovlsure Salte og Svovl fremtræde tydeligst.
Klorforbindelserne komme i Stand under Klorbrintens Indvirkning paa
de smeltede Stenmasser. Kogsalt, basiske Forbindelser af Aluminium og Klor
samt af Jern og Klor, videre Klorkobber, og, der hvor Lavaen har flydt over
Plantedække, .ogsaa Salmiak sublimeres. Men Vexelvirkningerne mellem Vand-
Opfindelsernes Bog IV.
17
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
