Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vulkaner - Hovedperioder under vulkanske Udbrud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
258
HOVEDPERIODER UNDER VULKANSKE UDBRUD.
dampene og Klorforbindelserne give atter Iltforbindelser, saasom Jernglands i
enkelte Krystaller eller paa fulde Spalter.
Dernæst ere Svovlforbindelserne mest paafaldende, men de tilhøre i
Masse allerede et mere tilbagetrængt Trin af Voldsomhed. I højere
Temperatur leveres Svovlsyrling, i lavere Svovlbrinte; sammen med Vanddampe
give disse Gasarter Anledning til Dannelsen af svovlsure Salte, idet Baserne
dertil, udtrækkes af Tuf og Lava. Derved fremkomme saadanne værdifulde
Produkter som Alun, Gips, og ofte ogsaa, hvor begge Gasarter udvikles
sammen, Svovl. De Steder, der ere i dette tilbagetrængte Trin af vulkansk
Virksomhed, kaldes Solfatarer — efter den bekjendte Solfatara ved Neapel.
En Solfatara er en naturlig Svovlfabrik. Den gamle Kraterø Volkano (mellem
Liparerne), som i 1775 udgød en vældig Strøm af Obsidian, og hvis sidste
Udbrud fandt Sted i 1786, virker nu kun som en Solfatara. Dampene forvandle
den sorte klingende Glaslava tilsidst til et hvidt Ler. Paa Kløfter sidder
Svovl i Skorper. Smaa Hulinger ere fulde af Gips. Borsyre ses som nyfalden
Sne i sublimerede Krystaller. Alun, Salmiak og Vitriol, dels i Krystaller,
dels i Opløsning, vælder ud af Sprækker og Hulinger. Krisuvik og Krabla
paa Island ere lignende Solfatarer. Svovlkis findes ogsaa mellem de her
dannede Produkter.
Fremdeles kunne vi her nævne Springkilder i Toskana ved Monte
Cer-boli. Navnet minder om Hedendommens Underverden, hvor det trehovede
Uhyre Cerberus vogtede ved Porten. Før Borsyrefabriken her kom i Stand,
var Stedet øde, vildt og skrækkeligt. De højt opsprudende Kilder besøgtes
som Naturvidundere, men den ildelugtende Svovlbrinte spredte saavel Stank
som Usundhed. Nogle af disse Kilder indeholde en meget lille Mængde
Borsyre. Man har derfor fundet paa at indrette en Fabrik, der udvinder
Bor-syren, idet man afdamper Vandet i Damme og Blypander, og dertil benytter
Varmen af Kilderne selv. Fjeldgrunden, hvorigjennem Kilderne bryde, er
lerblandet Kalksten. Ved Svovlgasarterne forvandles denne Kalk til Gips
(se videre S. 160).
Mærkeligt er det nu med en saadan ligesom levende Forekomst af
Borsyre og Gips at sammenligne en forlængst død og afsluttet: Boracitkrystaller
indsprængt i Gipsbjerget ved Liineburg og Segeberg.’
Ved ethvert Udbrud af Vesuv ere Udstrømninger af Kulsyre det sidste
Tegn efter Udbruddet. Den vedvarer i Maaneder efter dette. Men ogsaa i
Almindelighed er Kulsyreudviklingen det sidste Tegn paa Vulkanernes Spil. En
Solfatara forvandler sig paa Island til en Geisir (eller sprudende Kiselkilde),
naar Svovlbrinten forsvinder og Kulsyren optræder alene.
Kulsyren i Forbindelse med varmt Vand opløser nemlig Alkalier. Dette
alkaliske kulsyresvangre og hede Vand bliver igjen i høj Grad skikket til at
opløse betydelige Mængder af Kiselsyre. Hvor Vandet igjen fordunster, maa
Kiselsyren udfældes i Form af Opaler og Kiselsinter. Og saaledes kommer
under ellers gunstige Omstændigheder en Springkilde i Stand, en Geisir, en
»Spruder«. ’ Navnet er efter den bekjendte springende Kilde paa Island.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
