Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vulkaner - Springkilder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SPRINGKILDER.
259
Springkilder. Store Geisir er den største og skjønneste af Islands
spru-dende Kiselkilder. Den ligger paa en Slette en Dags Rejse fra Hekla
omringet af en Mængde lignende Kilder, men alle med visse Særegenheder
(saasom Strokker, lille Geisir o. s. v.).
Store Geisirs af Kildevandet selv byggede Kegle er omtrent 20 Fod
høj, afstumpet oventil og dei’ forsynet med et stort tragtformigt Bækken af
54 Fods Diameter. I Midten af Tragten gaar et 9x/2 Fod bredt Rør ned til
det Indre. Man har loddet 71V2 Fod ned i det. Keglen bestaar af lysegraa
Kiselsinter udentil, Opaldannelser med skjønne Farver indentil. Ogsaa Rørets
Vægge er Kisel. — Nedentil paa Bunden af det dybe Rør faar Geisir uden
Tvivl Tilførsel af Vanddampe under høj Temperatur og Tryk. Oventil i det
store Bækken lider den Afkjøling ved Fordampning. Derved opstaar et
vex-lende Spil af Temperaturudjevninger, som ender med at Vandet i Rørets halve
Dybde pludselig forvandles til Damp, og denne sprænger det overliggende
Vand ud i skjønt buede Straaler. Derefter er alt roligt, Bækkenet er tomt,
Vandet staar i Røret nogle Fod under dets Munding — og stiger sagte indtil
næste Udbrud. Da alle Maal her ere givne tilligemed Trykhøjden, ligger det
nær at forsøge Sammenligning med en Dampmaskine. Man har altsaa maalt
Rumfanget af det tomme Bækken og den øverste Del af Røret strax efter en
Sprudning. Man har dernæst iagttaget Tiden, som gik med, inden
Vanddampen nedenfra ved Fortætning til Vand fyldte dette Rum, og man har
saaledes faaet ud, at Geisir virker som en almindelig Højtryksdampmaskine af
600—700 Hestes Kraft.
Det afhænger af Rørets Form og Dybde om en saadan Kilde, som
bygger sig selv op, skal blive en Geisir med rolige Mellemrum som Store
Geisir, eller et stadigt koghedt Vandspring som Skribla, hvor Snorre havde
indrettet sig et Bad. Tilsidst overbygger den sig selv, Kraften ophører at
spille, og den Plet, hvor engang en Spruder brølede, den forvandles til et
stumt lunkent Bad.
Det kan ikke slaa Fejl, at Tanken kræver Svar paa sit Spørgsmaal,
hvorledes Naturen holder sin lange Husholdning vedlige med alle disse snart
faste, snart flygtige Produkter, som vi finde dels fra selve Udbruddet, dels
fra Eftervirkningen. Vi nødes til at granske efter de store Oplagssteder for
disse Stoffer. Hvorfra kommer Klorforbindelserne, de saltsure Dampe,
Natronmængden i saamange Lavaer? Hvorfra Svovlforbindelserne og hvorfra tilsidst
Kulsyren ?
Vi komme her atter tilbage til det Svar, som allerede fremskinnede for
os under Betragtningen af Vulkanernes geografiske Udbredelse: Alt dette kommer
i Stand ved Samvirken mellem Havvand og det indre Dybs mange Stoffer.
Havvandets Kogsalt omsættes i den høje Temperatur under Medvirkning
af Vanddamp og de smeltede Kiselforbindelser til Klorbrinte, som dels
udstødes under Udbruddene, dels giver Anledning til en hel Række af
Klorforbindelser, og Natron, som forbinder sig med den smeltedo Masse. Lavaerne
ere rige paa Natronsilikat.
17*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
