Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Benyttelsen af Raastofferne i Jordens Overflade - Jordbruget i Almindelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
280 JORDBRUGET I ALMINDELIGHED.
hold for Mennesker og Dyr, de sidste til videre Forarbejdelse i de forskjellige
Industrigrene, saaat de faa større Værdi.
Det bliver saaledes Jordbrugets Opgave at frembringe disse Stoffer af
bedste Beskaffenhed og i største Mængde, ligesom ogsaa at gjøre den
opdyrkede Jord mere frugtbar ved en hensigtsmæssig Behandling. Det Areal,
hvorover den Enkelte kan raade, bliver stadigt mindre, men det Udbytte, som
dette Areal giver, bliver derimod større og større. Der findes ingen andre
Værdier for Jordens Benyttelse, der kunne sammenlignes med dem, som
Jordbruget giver i de Lande, der have en højere Kultur. Man beregner, at en
Jæger til sit Livs Ophold gjennemsnitlig behøver et Jagtomraade paa 2400—30C0
Tønder Land. En Hyrde behøver kun 250—300 Tønder Land, medens det
lavest staaende Jordbrug kan føde et Menneske med 24—30 Tønder Land.
Hvor Jordbruget har naaet en høj Grad af Udvikling, kan et Stykke Land
paa 2—4 Tønder let skaffe et Menneske Livets Ophold, og Handelsgartneren
kan endog leve af Vs—1 Tønde Land. Den, der dyrker Blomster for at drive
Handel med dem, og som raader over Drivhuse m. m., kan endog ,— under
gunstige Forhold — finde tilstrækkeligt lønnende Virksomhed paa et endnu
mindre Areal. Paa samme Maade kan den Jordbruger, der dyrker
værdifuldere Planter, saasom Tobak, Humle, Vin o. 1., nøjes med et langt mindre
Areal end det, vi ovenfor have anført som nødvendigt for Agerbruget.
Disse Resultater kunne dog kun opnaas ved en rigelig Anvendelse af
Kapital og Arbejde. Jægeren bærer ofte al sin Ejendom med sig i sine Vaaben,
som han mangen Gang har forfærdiget med sine egne Hænder, samt i nogle
Kogekar. Hyrden behøver derimod et Telt samt Redskaber til at kunne
berede de Produkter, som hans Hjorder levere; desuden Transportmidler til
Flytning af sine Ejendomme. Agerbrugeren maa have Bolig og Lader,
Magasiner, Forraad, Landbrugsredskaber in. m. Jo mere Agerbruget udvikles,
desto kostbarere blive alle disse Gjenstande, men desto mere hæves ogsaa Jorden
i Værdi ved Anvendelse af Kapital og Arbejde. Dampmaskinen begynder at
blive uundværlig for det nyere Agerbrug, og Mængden af Inventarier af alle
Slags er i uafladelig Stigen. Skovdyrkeren lægger sig kun efter
Plantekultur og trænger i høj Grad til den vigtige Faktor Tiden; meget maa han
overlade til Naturkræfternes frie Arbejde, og han maa blot sørge for, at
Skoven hugges paa regelmæssig og hensigtsmæssig Maade; han maa derhos
drage Omsorg for, at Stubbe og Rødder blive optagne, og for at der bliver
saaet eller plantet Skov paa den Maade, der anses for den heldigste. Det
varer ikke længe, førend Landbrugeren lærer at understøtte Naturkræfterne
ved Bearbejdelse og Gjødskning af sine Marker, samt ved et fornuftigt ordnet
Sædskifte. Han dyrker Planter, tillægger eller anskaffer sig og underholder
Kreaturer og maa forstaa den Kunst at forene Agerbrug og Kvægavl i et
saadant Forhold, at de passe for det vedkommende Steds Ejendommeligheder.
Han er Producent og Konsument i en og samme Person og optræder baade
som Kjøber og Sælger i Forhold til andre; endelig maa han i større eller
mindre Grad ogsaa optræde som Industridrivende, idet han selv foretager den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
